fredag den 13. september 2013

Risotto med grønne asparges og ærter


Risotto med grønne asparges og ærter:
2 små løg
1 fed hvidløg
300 g risottoris
2 dl hvidvin
1 liter varm hønsebouillon
300 g grønne asparges
25 g smør
150 g revet mozzarella
150 g optøede grønne ærter

Hak løg og hvidløg fint. Varm lidt olivenolie i en gryde og svits løg og hvidløg heri i 2-3 minutter. Tilsæt risene og lad dem svitse med et par minutter. Hæld hvidvin ved og lad den koge næsten væk. Tilsæt 1 dl hønsebouillon, og rør og lad risene opsuge bouillon. Hæld en ny portion bouillon ved og tilsæt på denne måde til bouillonen er væk og risene er færdig. Det tager cirka 18-20 minutter.
Rens de grønne asparges og skær dem i passende stykker. Overhæld asparges og ærter med kogene vand, og lad dem stå i 2 minutter. Lad dem dryppe godt af.
Rør den færdige risotto med smør og mozzarella, og tilsæt ærter og asparges til sidst.
Smag til og server straks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar