tirsdag den 1. oktober 2013

Ratatouille- og pastasuppe


Jeg fik en masse lækre grøntsager på det ugentlige marked på Ingeslev Boulevard i Aarhus. Da jeg begyndte at finde ud af, hvad alle grøntsagerne skulle bruges til faldt jeg over en opskrift på denne lækre suppe i min kogebog "Den store pastakogebog".

Ratatouille- og pastasuppe:
1 mellemstor aubergine
2 spsk. olivenolie
1 stort løg, hakket
1 stor rød peberfrugt, hakket
1 stor grøn peberfrugt, hakket
2 fed hvidløg, knuste
3 squash i skiver
2 dåser hakkede tomater
1 tsk. tørret oregano
½ tsk. tørret timian
1 l grøntsagsbouillon
45 g fusilli
Parmesan - revet eller i flager

Hak auberginen. For at fjerne den bitre smag lægges auberginestykkerne i en si og drysses rundhåndet med salt. Lad den trække i 20 minutter og skyl den derefter grundigt i koldt vand, hvorefter de duppes tørre med køkkenrulle.
Varm olien op i en gryde og svits løget til det er let gyldent. Tilsæt peberfrugt, hvidløg og squash og lynsteg i 5 minutter.
Tomater, krydderier og bouillon tilsættes og lad det komme i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i 10 minutter eller til grøntsagerne er møre. Tilsæt fusillierne og lad dem koge med i 10-12 minutter, eller indtil de er tilpas møre.
Serveres med et drys af revet parmesan eller i flager samt lækkert brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar