lørdag den 31. oktober 2015
Romkugler på kagerester
Romkugler:
800 g kagerester (jeg brugte en ckokoladekage jeg havde i fryseren)
4 spsk. kakao
4 spsk. lys rom (eller hvis børn skal spise dem, romessens)
1½ spsk. marmelade (brugte jordbær, da jeg havde nogle rester i gemmerne)
Pynt: Krymmel og kokos
Blend kageresterne i en foodprocessor. Kom dem op i en skål. Tilsæt kakao, rom(essens) og marmelade. Smag til undevejs, så du får dem som du ønsker.
Rul drejen til kugler og vend den i krymmel, kokos eller hvad du synes.
søndag den 25. oktober 2015
Kokospanerede kyllingelår
Kokospanerede kyllingelår (2 personer):
2 store kyllingelår
1½ dl kokosmel
1½ tsk. røget paprika
1½ tsk. alm. paprika
1½ tsk. græsk krydderi
Salt og peber
2 æg
4 spsk. mælk
Tag skinnet af lårene.
Pisk æg og mælk sammen i en skål. Vend kokosmel med krydderi i en anden skål.
Kom kyllingelårene i æggeblandingen, og dernæst i kokosmelet. Fordel det godt omkring hele låret.
Kom dem på en bageplade og steg dem i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 35-45 minutter, til de gyldne og sprøde.
Opskriften er herfra.
lørdag den 10. oktober 2015
Fyldt butternut squash
En rigtig god reste-ret. Jeg brugte en portion kødsauce fra fryseren.
Fyldt butternut squash:
½ rengjort butternut squash
1 portion kødsauce
2 skefulde hytteost
1 æg
salt og peber
2 skiver stegt bacon
Revet ost
Pensl græskaren udvendt med olivenolie. Bag det i 20 minutter ved 200 grader.
Rør kødsaucen med hytteost og æg, samt salt og peber.
Kom kødsaucen i det halvbagte græskar og kom bacon i mindre stykker ovenpå.
Sæt det tilbage i ovnen i 20 minutter.
Drys med drevet ost og eventuelt oregano. Sæt det tilbage i ovnen i 20 minutter.
Lad den hvilke 5-10 minutter inden den spises.
Opskriften er med inspiration herfra.