søndag den 13. juli 2014

Pandekageroulade med skinke og salatfyld


Pandekageroulade med skinke og salatfyld (3-4 pers):
Bund:
125 g grahamsmel
5 dl mælk
4 æg
1 tsk. salt

Pisk mælk og mel sammen til dej fri for klumper. Tilsæt salt og pisk æggene i dejen. Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld dejen heri. Den er meget flydende. Bag bunden ved 200 grader i 25 minutter til den er stivnet og gylden. Lad den køle helt af.

Fyld:
2 modne avocadoer
3 spsk. fromage frais¨
1-2 spsk. citronsaft
Salt
Cayennepeber
Peber
½ lille iceberg
1 pakke skinkestrimler eller en rest hamburgerryg, skåret i tern
2-3 tomater
1 lille grøn peberfrugt
½ lille agurk
100 g søde majs

Mos avocadokødet sammen med fromage frais og citronsaft. Smag til med salt, cayennepeber og peber.
Snit salat, tomater, agurk og peberfrugt.
Bland alle ingredienserne til "salaten" i en skål.
Start med at smør bunden med avocadocremen. Fordel "salaten" på bunden og rul den sammen som en roulade.
Pak eventuelt rouladen ind i bagepapir eller stanniol, og kom den på køl, hvis den ikke skal spises med det samme.

Tip: Hvis man ønsker mere dressing, man kan toppen med lidt mere fromage frais inden den rulles.


Opskriften er lavet med inspiration herfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar