Man kan godt komme til at køre lidt i det samme, når det kommer til hokaidogræskar, så da jeg så opskriften på Græskarpandekager, var jeg nødt til at prøve dem. Og lige så lækre som de så ud, lige så godt smagte de.
Jeg fik 6 pandekager ud af min portion
Græskarpandekager:
½ stort hokaidogræskar eller 1 lille
2 æg
2-3 dl rugmel
salt og peber
smør til stegning
Vask og skrub græskarret og skrab kernerne ud. Husk du behøver ikke at skrælle det.
Skær græskarret i mindre stykker og kog det i en gryde, til de er helt møre.
Hæld vandet fra, og blend græskarret til en puré. Rør æg, mel og salt og peber i, til det bliver en halvtyk pandekagedej. Smelt lidt smør på en pande, og fordel noget af pureen ud på panden til en lille pandekage på cirka 1½-2 cm i højden.
Steg den i et par minutter på hver side.
Vi serverede pandekagerne sammen med hakket kyllingekød vendt med krydderier, salat, revne gulerødder, ristede champignoner samt tomater og fromage frais.