Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

mandag den 22. september 2014

Madplan uge 39

Mandag: Pastaret i ovn. Hertil fennikel/pæresalat
Tirsdag: Rester fra mandag
Onsdag: Gratineret tortillas med kylling og hjemmelavet salsa 
Torsdag: --------------------
Fredag: Svampebagt fisk med perlespelt. Hertil spidskålssalat m. æble
Lørdag: Pulled pork burgere med coleslaw
Søndag: Kartoffelpandekager med agurkesalsa

søndag den 21. september 2014

Amerikanske pandekager med blåbærsirup


Amerikanske pandekager:
20 stk.

275 g hvedemel
½ liter mælk
2 æg
2 spsk. supper
1 knsp. groft salt
1½ tsk. bagepulver

Pisk mel og mælk sammen med en elpisker. Pisk æg og resten af ingredienserne i. Fordel cirka ½ dl dej på en pande. Bag pandekagerne i ca. 2 minutter på hver side.

Opskriften er fra Arla

Blåbær sirup:
300 g frosne blåbær
150 g sukker
2,5 dl vand
1 tsk. vaniljepulver

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op. Lad massen simre i cirka 30 minutter. Si massen, og kog den i cirka 5 minutter.
Kom siruppen på et glas og opbevar i køleskabet. Holdbarheden er cirka 1 måned.

Opskriften er fra Cute Carbs

torsdag den 18. september 2014

Pære-fennikel salat


Pære-fennikel salat:
1 fennikel
2 hårde pærer
3-4 spsk. citronsaft
2 håndfulde hasselnødder
2-3 spsk. sukker
1 håndfuld frisk basilikum

Rist hasselnødderne på en tør pande. Når de begynder at sige knæk, drysser du med sukker. Rod rundt i nødderne til sukkeret er godt fordelt. Når det er smeltet, hældes blandingen over på et skærebræt.
Skær fennikel og pærer i fine strimler - det er nok nemmest på et mandolinjern, da det skal være fint. Bland det sammen og vend det med citronsaften.
Når nødderne er kølet lidt ned, hakkes de groft og drysset over salaten. Snit basilikum og drys den henover salaten.

Opskriften er lavet med inspiration herfra

onsdag den 17. september 2014

Blomkålssuppe med rejer og dild


Blomkålssuppe med rejer og dild:
1 blomkål
4 dl mælk
100 g rejer
1 bdt. dild
1 tsk. olivenolie
Salt og peber
1 liter vand

Skær blomkål groft og kom den i en gryde med kogende vand, 1 tsk. salt, olivenolie. Lad det simre 1 minutter. Si vandet fra, og gem det.
Varm mælken op i gryden og kom blomkålen tilbage sammen med mælken. Blend suppen med noget af kogevandet indtil det har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Top med rejer og hakket dild.

tirsdag den 16. september 2014

Citronfrikadeller


Citronfrikadeller: 
1 skive lyst brød
250 g hakket kyllingekød
2 spsk. citronsaft
Persille og timian
2 spsk. parmesanost
Salt og peber
3 spsk. hvedemel
1 spsk. olivenolie til stegning
150 g tørret spaghetti
500 g broccoli
100 g flødeost naturel

Riv brødet. Alt det i kødet sammen med citronsaft, hakket persille og timian samt parmesanost. Krydr med salt og peber og form farsen til kugler, der vendes i mel.
Brun dem på en pande i olie.
Skru ned for varmen og lad dem gennemstege cirka 8 minutter.
Kog spaghetti.
Del broccoli i buketter og snit stilken i tynde skiver. Vend dem i pastaen de sidste 4 minutter af kogetiden.
Hæld pasta og broccoli i et dørslag og smelt flødeosten i den varme gryde. Vend pasta og broccoli i den smeltede ost og smag til med salt og peber.
Server med frikadeller og parmesanost.

mandag den 15. september 2014

Madplan uge 38

Mandag: Kyllinge-rester fra lørdag. Hertil kartoffel-sellerimos og grønne bønner
Tirsdag: Squash med bønne-champignonfyld. Hertil salat af hokaidogræskar
Onsdag: Kødsauce m. spaghetti-græskar
Torsdag: Thai-inspireret kyllingesuppe
Fredag: Krebinetter med stuverede ærter og gulerødder. Hertil kartofler og kogt blomkål
Lørdag: -------------
Søndag: Calzone med spaghetti og rester af kødsauce fra onsdag

torsdag den 11. september 2014

Squash-frikadeller


Squash-frikadeller:
200 g squash
2 stk. forårsløg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 æg
70 g grahamsmel
1 spsk. parmesan
Salt og peber
Olie til stegning

Squash rives og vandet trykkes godt ud af dem. Æggene slås ud i skål og piskes let, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes og røres sammen til en fars.
Form til frikadeller og steg i olie i cirka 3-4 minutter på hver side.

Opskriften er med inspiration fra Låvises Mad

onsdag den 10. september 2014

Kold agurkesuppe med valnødder



Kold agurkesuppe med valnødder:
3 agurker
½ bdt. mynte
3/4 l yoghurt naturel
1/4 l kold lys bouillon
40 g valnødder

Skræl agurkerne, flæk dem på langs og skrab kerne ud med en teske.
Riv dem fint og blend dem sammen med finthakket mynte.
Blend yoghurt, bouillon, agurk og mynte. Smag suppen til med salt og peber, og lad den trække i køleskabet i cirka 1 time.

Opskriften er fra Sæson.

tirsdag den 9. september 2014

Squash-salat med feta og mynte



En skøn skøn salat, som får selskab af mynte og feta, som klæder squashen rigtig godt.

Squash-salat med feta og mynte:
1 stor squash
100 g feta
Saften fra ½ citron
2 spsk. olivenolie
1 dusk mynte
Salt og peber

Skær squashen i papirtynde skiver (nemmest på et mandolinjern), og læg dem i et lag på et fad.
Dryp med citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber. Riv fetaen henover og drys med mynteblade.

Opskriften er fra Raavarecirkus.

mandag den 8. september 2014

Madplan uge 37

Mandag: Tærte med savoykål og kål. Hertil gulerodssalat
Tirsdag: Rester fra mandag: Hertil squash-salat med edamamebønner og kapers
Onsdag: Minestrone di verdure. Hertil pestosnegle
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Frisk hjemmelavet pasta med røget muslinger og rester af muslingesuppe
Lørdag: Helstegt kylling i Römertopf. Hertil lun græskarsalat med æble. Og bagte kartofler
Søndag: Grøn musaka

søndag den 7. september 2014

Squashghetti med kylling og champignon


Squashghetti med kylling og champignon:
1½ squash, revet med et juliennejern
300 g kogt kylling
200 g bacon i tern
250 g champignon i skiver
6 soltørrede tomater i olie
1 dl revet parmesan
1 dl fløde

Kom bacon på en kold pande og skru op for middel varme. Steg til det er sprødt og tag det af. Kom champignong op og lad det stege videre i baconfedtet. Tilsæt kylling, squash, fløde og parmesanen. Lad det simre i et par minutter. Skær de soltørrede tomater i tynde strimler og kom dem ved.
Smag til med salt og peber, og server.

Opskriften er MissMuffin.

lørdag den 6. september 2014

Kylling i fløde, hvidvin og estragon


Kylling i fløde, hvidvin og estragon:
3 underlår, og 2 overlår - eller en hel kylling som er parteret i stykker
2 løg, hakket
250 g champignon, skåret i skiver
Olie til stegning
½ flaske hvidvin
3 dl hønsebouillon
1 tsk. timian
2 laurbærblade
2-3 tsk. estragon
2-3 dl fløde
Salt og peber
Persille, hakket

Brun champignon og løg hver for sig i lidt olie, og kom det i en skål og sæt til side.
Brun kyllingen i lidt olie.
Kom champignon, løg, hvidvin, hønsebouillon, timian, estragon og laurbærblade ned til kyllingen. Lad det simre ved svag varme i en times tid til kyllingen er mør. Tilsæt fløde. Kan eventuelt jævnes med maizena.
Kom hakket persille i og smag til med salt og peber.

Kan serveres med kartoffelmos.

Opskriften er lavet med inspiration fra Foodfanatic