Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

tirsdag den 9. december 2014

Efterårssalat med hokaido-græskar


Efterårssalat med hokaido-græskar:
½ hokaido græskar
1 dl couscous
1 par håndfulde babyspinat
1 rød peberfrugt
1 lille rødløg
Salt, peber, timian
Olivenolie
1 spsk. hvidvinsddike
1 spsk. olivenolie
1 tsk. flydende honning

Fjern kernerne fra græskarret. Skær græskarret i terninger i passende størrelser. Stykkerne ligges i et ovnfastfad, dryppes med olivenolie, salt og timian. Vend rundt. Bages i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Kog couscous efter anvisning på pakken.

Skyl og tør babyspinaten og fordel den i et fad. Skær rødløg i små tern og peberfrugten i passende stykker, og fordel det henover spinaten.

Dressing røres af hvidvinseddike, honning og olivenolie.

Når couscoussen er færdig, røres der i den med en gaffel, for at løsne den - hæld den over salaten og fordel græskarstykkerne henover. Dryp med dressingen.
'
Opskriften er herfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar