Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

mandag den 10. februar 2014

Madplan uge 7

Mandag: Farsbrød med feta og nødder. Hertil rodfrugtsrösti og rødbedesalat med grapefrugt
Tirsdag: Broccolisuppe med ris, bønner og kål
Onsdag: Lasagne-rester fra fryseren med grøn salat
Torsdag: ----------------------
Fredag: Pasta (måske hjemmelavet) med oksefilet (restemad)
Lørdag: Hjemmelavede kyllingeburgere
Søndag: Cassoulet med bønner, bacon og hvidvin. Hertil grøn salat

fredag den 7. februar 2014

Broccolitærte




Tærtedej:
125 g yoghurt naturel
1 æg
½ spsk. olivenolie
150 g hvedemel
100 g grahamsmel
½ tsk. salt
1 tsk. sukker

Rul dejen tyndt ud, så den passer til størrelsen af tærteformen. Husk at smør formen med olivenolie inden dejen lægges heri. Forbag den i cirka 10 minutter ved 180-200 grader.Vend yoghurt, mel, olivenolie, sukker og salt sammen og saml den til en fast dej der kan rulles ud. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan der tilsættes lidt vand.

Tærtefyld:
1 broccolihoved
1 pakke skinkestrimler
6 æg
2 dl minimælk
4 dl hytteost
1 knsp. revet muskatnød
Salt og peber

Overhæld broccolien, som er skåret i mindre buketter, med kogende vand og lad det trække 2 minutter.

Hæld vandet fra og lad det dryppe godt af. Fordel det i tærtebunden sammen med skinkestrimler.
Pisk æg, mælk og hytteost sammen med krydderier og hæld det over fyldet.

Bag tærten i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 40 minutter og indtil æggemassen er størknet.



torsdag den 6. februar 2014

Chiliolie - perfekt til falafler


Menuen stod på falafler, og da jeg så opskriften på chiliolie hos Valdemarsro, var jeg nødt til at prøve den, da jeg elsker at få chiliolie i en rullekebab fra Bazar Vest.  

Chiliolie:
4 spsk. chiliflager
½ dl vand
1 lille dåse tomatpuré
1 fed hvidløg
1 knsp. stødt spidskommen
1 knsp. kanel
1 knsp. salt
1 tsk. citronsaft
1 tsk. sukker
1 dl rapsolie

Chiliflager og vand kommes i en gryde og koges op. Kog det godt igennem under omrøring. Vandet må godt fordampe, men pas på ikke at brænde chilierne på. Når vandet er fordampet, tilsættes tomatpuré, hvidløg, spidskommen, kanel, salt, sukker og citronsaft. Kog igen op under omrøring. Tag gryden af varmen, lad det køle en smule af, og rør så halvdelen af olien i. Hæld på glas og hæld resten af olien over. 




onsdag den 5. februar 2014

Kartoffel-karry-kokos suppe


Kartoffel-karry-kokos suppe (4 pers):
600 g kartofler, skåret i mundrette stykker
4-5 spsk. olivenolie
4 porrer i skiver
3 fed hvidløg i tynde skiver
3 spsk. karry
2 tsk. gurkemeje
1 ds kokosmælk (400 ml)
1,4 L grøntsagsbouillon
Salt

Sauter kartoflerne i lidt olie en gryde. De skal ikke tage farve, men må gerne sautere i 5-6 minutter. Tilsæt porrer og hvidløg og sauter kort. Tilsæt karry, gurkemeje og herefter kokosmælk samt bouillon. Lad suppen simre i 20-30 minutter under låg og til kartoflerne er kogt møre.
Smag til med salt og server med groft brød.


Opskriften er fra Femina 

mandag den 3. februar 2014

Madplan uge 6

Mandag: Græskarsuppe fra fryseren
Tirsdag: Ovnbagt butternutsquash og peberfrugt med feta og oliven. Hertil andelår
Onsdag: Græskarsuppe fra fryseren
Torsdag: Kødsauce med grøntsagspasta
Fredag: Fiskefrikadeller med bagte sellerifritter, dyppelse og tomat/bønnesalat
Lørdag: Lasagne af kødsauceresterne fra torsdag med grøn salat
Søndag: Kartoffelfritatta med grønt

lørdag den 1. februar 2014

Oliventapenade


Oliventapenade:
5 dl stenfri sorte oliven
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie
Salt og peber

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller en blender og blend til det får en ensartet konsistent.
Smag til med salt og peber.

Smager fantastisk ovenpå det lækre middelhavsbrød.

fredag den 31. januar 2014

Middelhavsbrød


Søndagen blev brugt på at lave en masse lækre ting. Først var det egentlig kun meningen at der skulle laves oliventapenade, da vi havde en glas oliven som godt kunne trænge til at blive brugt. Men da vi fik et stort bundt bredbladet persille til gode penge måtte der også lave en portion persillepesto. Og til disse lækkerier hører selvfølgelig et godt stykke brød til at dyppe med. Derfor blev der søgt efter et brød, som kunne opfylde de krav, som vi syntes passede til pesto og tarpenade, og vi faldt over et brød fra Skovgaard Vine.

Middelhavsbrød:
50 g gær
5 dl lunkent vand
1/2 spsk. salt
1/2 tsk. honning
1 spsk. olivenolie
400 g hvedemel
100 g durum mel

Brødet pensles og drysses med:
2 spsk. olivenolie
1 spsk. groft salt
2-3 spsk. rosmarin

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, olie og de to slags mel.
Rør det hele godt sammen og dæk nu skålen til med et stykke plastfolie og lad dejen hæve i 1 time et lunt sted.
Smør en form (vi brugte en rund silikoneform, men man kan bruge en lille bradepande) med olie, drys med lidt durum mel og hæld dejen i.
Pensl brødet med olie og drys med salt og rosmarin.
Sæt brødet ind i en 200 graders forvarmet ovn og bag i 45 minutter.
Når brødet er færdigt tages dette ud og vendes med bunden opad under afkøling.

onsdag den 29. januar 2014

Risotto med champignon og spinat


Risotto med champignon og spinat:
1 løg
2 fed hvidløg
250 g champignon
2 spsk. olivenolie
300 g risottoris
2 dl hvidvin
1 liter grøntsagsbouillon
200 g frossent spinat
60 g friskrevet parmesan
Salt og peber

Hak løg og hvidløg. Rens champignon og skær dem i skiver. 
Varm olien op i en gryde og svits løg, hvidløg og halvdelen af champignonerne heri. 
Tilsæt ris og rist til de er gyldne. Tilsæt hvidvin og lad det fordampe. 
Spæd gradvist med bouillon, og lad risene suge væsken til sig inden en ny portion bouillon tilsættes. Bliv det til der ikke er mere væske, og risene er møre - det tager cirka 20 minutter. 
Overhæld spinaten med kogene vand, og lad det stå og trække 2-3 minutter. Pres spinaten fri for vand, og hak det. 
Varm lidt op på en pande og rist resten af champignonerne ved god varme. 
Vend spinat og parmesanen i risottoen. Smag til med salt og peber. 
Anret risottoen og top med de stegte champignon

tirsdag den 28. januar 2014

Rødkålsslaw


Rødkålsslaw:
½ liter fintsnittet rødkål
1 udkernet æble i papirtynde skiver
1 groftreven rødbede
1 stor groftreven gulerod
1 dl, hakkede syltede agurker

2 dl fromage frais
1 tsk. dijonsennep
lidt æblejuice
salt og peber


Bland alle ingredienserne til salaten i en skål.
Rør dressingen sammen og den til, før den vendes godt med salaten.


Opskriften er lavet med inspiration fra Sæson for god smag

mandag den 27. januar 2014

Madplan uge 5

Mandag: --------------------------
Tirsdag: Rester fra køleskabet
Onsdag: Pandekageroulade fra fryseren med grønkålssalat
Torsdag: Græskarsuppe med bacontern, fromage frais og ristet rugbrød
Fredag: ------------------------------
Lørdag: ------------------------------
Søndag: Salat med varmrøget laks rørt med fromage frais samt ristet rugbrød

torsdag den 23. januar 2014

Pulled pork i Römertopf



Pulled pork:
1 nakkefilet, cirka 2 kg
2 liter kogt vand
150 g salt
7 laubærblade
2 små æbler
1 citron
1 rødløg
1 mørk øl

Til rub'en:
50 g brun farin
½ spsk. spidskommen
1 spsk. paprika
½ spsk. røget paprika
1 spsk. cayennepeber
2 spsk. groft salt
1 spsk. løgpulver
5 pressede hvidløg
½ spsk. sød chilipulver
1 spsk. friskkværnet peber
2 tsk. lakridspulver

Til vinegarsauce:
1 dl æbleeddike
1 dl æblejuice
1/4 dl ketchup
25 g brun farin
2 tsk. salt
En hel del friskkværnet peber

Processen løber over 2 dage:

Dag 1:
Kog vandet op og opløs saltet heri.
Tilsæt laurbærbladene til vandet og lad vandet køle ned til stuetemperatur.
Fjern overflødigt fedt fra nakkefileten.
Læg nakkefileten i vandet (der nu har stuetemperatur) og lad den ligge i 10 timer.

Efter 10 timer:
Bland alle ingredienserne til rub'en. 

Tag nakkefileten op af vandet og tør den grundigt af for overskydende vand. 
Gnid rub'en godt ind i nakkefileten. Pak nakkefileten ind i film og læg den i køleskabet natten over. 
Nu sættes Römertopfen også i blød, så den er klar til i morgen tidlig. 

Dag 2: 
Her afhænger starttidspunktet af, hvornår man ønsker at spise. Vi satte nakkefileten i ovnen kl. 06.00, da vi valgte at spise omkring kl. 18.00. 

Halver citron, æble og rødløg og læg det i bunden af Römertopfen. Hæld øllen i bunden. 
Pak nakkefileten ud af filmen og lad så meget af rub'en blive ved kødet. 
Læg nakkefileten ovenpå løg, æble og citronen i Römertopfen, og læg låget på. 

Sæt den i ovnen, tænd den på 110 grader og lad den stå i 12 timer. 

Efter 12 timer:
Nu skulle kernetemperaturen gerne være 95 grader. Lad nakkefileten hvile i 20 minutter i Römertopfen efter den er taget ud af ovnen. 

Bland alle ingredienserne til vinegarsaucen. 


Tag kødet op af Römertopfen og flå kødet fra hinanden med et par gafler. 


Hæld noget af vinegarsaucen over kødet, efter behov, og server resten ved siden af. 

Man kan vælge at samle kødet i burgere med hjemmelavet coleslaw. 



tirsdag den 21. januar 2014

Farsbrød med peberfrugt, champignon og oliven

Normalt er det ikke noget vi får særlig ofte, men da jeg så opskriften, så det så lækkert ud og ingredienserne var for os meget tiltalende, samt betød at vi kunne få brugt nogle af resterne i grøntsagsskuffen. Og mums! et lækkert farsbrød.

Farsbrød med peberfrugt, champignon og oliven:
500 g hakket svinekød
1 æg
2 små løg
4 fed hvidløg
230 g champignoner
1 rød peberfrugt
20 sorte oliven
1 lille håndfuld persille
2 tsk. salt
Friskkværnet peber

Hak løg og hvidløg. Rengør champignoner og hak dem, peberfrugt og oliven (en blanding mellem grov og fin). Det hele røres sammen og kommes i en smurt form.
Bag farsbrødet ved 180 grader i 50 minutter.

Vores tilbehør til farsbrødet var bagt rødbedesalat.