Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

onsdag den 12. juni 2013

Lasagne med svinekød, spinat og tomatjuice



Da jeg så denne opskrift, posted af Claus Holm på Facebook, vidste jeg at jeg var nødt til at prøve den. Jeg havde en liter tomatjuice stående øverst på køkkenhylden, og da den er anderledes end hvad jeg vant til, når det kommer til lasagne var jeg nødt til at prøve den. Den var virkelig god!

Lasagne med spinat, svinekød og tomatjuice:
1 spsk. olivenolie
2 løg
2 fed hvidløg
500 g hakket svinekød - eller 400 g hakket kyllingekød
600 g frosset spinat
500 g friske tomater
1 liter tomat juice
Fuldkornslasagneplader
150 g reven parmesan

Svits løg og hvidløg i en gryde med olivenolien. Tilsæt hakket svinekød/kyllingekød og lad det svitse med cirka 4-5 minutter. Tilsæt frosset spinat og lad det falde godt sammen. Hak tomaterne og tilsæt dem og lad det snurre i 2-3 minutter. Til sidst tilsættes tomatjuicen og lad det simre i cirka 15-20 minutter. Smag til med salt og peber.
Saml lasagnen; skiftevis lasagneplader og kødsauce. Til slut drysset parmesan henover.
Bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i cirka 25 minutter.


tirsdag den 11. juni 2013

Fyldte peberfrugter med tun


Fyldte peberfrugter med tun:
Til 2 personer

1 dl bulgur
2 tomater
1 løg
1 rød chili
30 g sorte oliven uden sten
1 ds. tun i vand
1 spsk. kapers
1 spsk. olivenolie
3 snackpeberfrugter
Parmesanost

Kog bulguren efter anvisningen på emballagen og lad den køle lidt af. Hak løg, chili, oliven og kapers. Dræn tunen og plæk den fra hinanden. Bland bulguren med alle ingredienserne. Rengør peberfrugterne og fyld dem med fyldet og bag dem ved 200 grader i cirka 30 minutter. Drys med parmasanost og bag dem i endnu 10 minutter.

mandag den 10. juni 2013

Madplan uge 24

Mandag: Rødspættepakker med fennikelsalat
Tirsdag: Kyllingeburgere med grønt og gnavegrønt
Onsdag: Perlebyg med "alt godt fra køleskabet". Hertil skinkeschnitzler og grøn salat
Torsdag: Pikante koteletter i fad med pasta og grøn salat
Fredag: Cannelloni med peberfrugt-ricottafyld. Hertil grøn salat
Lørdag: ----------------------------------------
Søndag: Tunmousse med grøn salat, tomat og agurk

lørdag den 8. juni 2013

Pulled chicken Cajon Taco



Opskriften blev fundet hos MissMuffin.

Pulled chicken Cajon Taco:
4 kyllingefileter
2 løg
6 fed hvidløg
2½ spsk. Urtekram Cajun Spicemix
2 dl tomatketchup
2 dåser lys øl
2 dl vand

Tilbehør: Guacamole, tortillas og grønt som salat, tomat, agurk

Hak løg og hvidløg. Steg dem i lidt olivenolie til de er klare. Tilsæt kylling, cajun-krydderi, ketchup, øl og vand. Lad det hele simre ved svag varme i cirka 1½ time. Kyllingen skal være så mør, af den nemt af trevles med 2 gafler. Pas på, at den ikke koger tør, tilsæt eventuelt lidt vand undervejs hvis saucen bliver for tyk.
Når kyllingen af færdig tages den op og trevles med to gafler. Kog marinaden lidt ind og vend lidt af den med kyllingen, så den bliver saftig.
Top de lunede tortillas med grønt, kylling, guacamole og lidt ekstra sauce.

fredag den 7. juni 2013

Rugboller med surdej




Det er en af mine bageprojekter som er gået lidt galt. Opskriften har jeg fra The Food Club, så opskriften under er angivet efter den oprindelige opskrift. 
Jeg kunne overhovedet ikke få dejen til at slippe, så synes bare jeg kunne blive ved med at tilsætte mel. De nybagte boller smagte super, men jeg er bange for at de bliver nogle tørre bomber senere, når de er blevet kolde. Så næste gang tror jeg bare jeg holder mig til de angivne mål, og så får den ikke lov at slippe skålen i rørmaskinen inden den bliver sat på køl. Så jeg tror denne omkring bliver en ommer. 

Rugboller med surdej:
1 dl surdej
5 dl koldt vand
15 g salt
1 ært gær
200 g rugmel
400 g hvedemel

Opløs gæren i vandet sammen med surdejen. Tilsæt salt og mel og rør godt på røremaskinen. 
Når dejen er blevet æltet godt (gluten prøven), kommet den i en skål smurt med olie og sæt film over som et låg. Sættes på køl i omkring 24 timer. Dejen tages ud af køleskabet og står herefter i cirka 1 time eller mere. Herefter formes dejen til boller. Jeg fik 12 boller ud af portionen. 

Det er vigtigt at ovnen er super varm - cirka 250 grader før bollerne sættes ind. Bollerne bages i cirka 20 minutter til de har en sprød overflade. 

tirsdag den 4. juni 2013

Fennikelsalat med æble og valnødder

Opskriften blev fundet hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg havde dog ikke alle ingredienserne, så jeg måtte lave den ud fra de ting jeg havde. 

Fennikelsalat med æble og valnødder:
2 fennikel
2 æbler
2 håndfulde valnødder

Dressing:
4 spsk. olivenolie
2 spsk. hindbæreddike
Salt og peber

Snit fennikel i papirtynde skiver. Skær æblet uden kernehus i helt tynde både. En god idé er at bruge et mandolinjern.
Bland æble, fennikel og valnødder sammen. Bland ingredienserne til dressingen og kom den over salaten. Lad den trække et øjeblik.


Spelt salaten blev lavet med spinat, edamame bønner og avocado.

mandag den 3. juni 2013

Madplan uge 23

Mandag: Fyldte peberfrugter med tun. Hertil salat af blomkål
Tirsdag: Koteletter med spanske ris. Hertil spidskålssalat
Onsdag: Lasagne med svinekød, spinat og tomatjuice. Hertil grøn salat
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Cannelloni med peberfrugt- og ricottafyld. Hertil grøn salat
Lørdag: Rester fra fryseren
Søndag: Avocadopasta med kylling. Hertil bagte tomater

fredag den 31. maj 2013

Marineret kartoffelsalat



Marineret kartoffelsalat:
Kogte kartofler
Purløg
Cannelloni bønner

Dressing:
Tørrede chiliflager
Salt og peber
 Olivenolie
Hindbæreddike - eller anden frugt eddike

Bland ingredienserne til salaten sammen.
Rør dressingen og smag til. Vend den i kartoflerne og lad den trække. Smag igen til og server.


onsdag den 29. maj 2013

Tunmousse

En virkelig lækker sommerret, som mætter godt. Opskriften vil fundet her.


Tunmousse:
2 dåser tun i vand
3 blade husblas
3 dl fromage frais
1 tsk. citronsaft
cayennepeber
Salt

Afdryp tunen. Kom den i en skål og findel den med en gaffel. Blødgør husblas i koldt vand i cirka 5 minutter.  Vend fromage frais, citronsaft samt krydderier i tunene. Smag til.
Træk husblassen op af vandet med det vand der hænger ved og smelt det i en skål over vandbad. Afkøl husblassen med lidt af tunblandingen. Vend den afkølede husblas sammen med resten af tunblandingen under omrøring. Stil den i køleskabet i min. 5 timer.

Anret med salat, tomat, agurk, rejer og dressing -eller hvad du ellers lige har lyst til.

mandag den 27. maj 2013

Madplan uge 22

Mandag: ------------------------------
Tirsdag: -----------------------------
Onsdag. Fennikelsalat med æble og valnødder. Hertil perlespelt og kyllingebryst.
Torsdag: Marineret kartoffelsalat med små frikadeller og tomatsalat
Fredag: "Pulled chicken cajon taco" med tortillas, guacamole og grønt
Lørdag: ---------------------------------------
Søndag: Tunmousse med grøn salat

fredag den 24. maj 2013

Fyldte peberfrugter med kylling

Disse fyldte peberfrugter er skønne! De mætter fantastisk, og derfor valgte jeg ikke noget tilbehør udover en ratatouille og en spidskåls-/gulerodstzatziki. For mig blev det en rigtig reste ret, da jeg tilsatte alt det der nu trængte til at blive brugt til kyllingefarsen, heriblandt en meget rynket peberfrugt, som næsten ikke kunne stå selv mere. Men brugt blev den.

Fyldte peberfrugter:
3 peberfrugter skåret i halve

450 g hakket kyllingekød
2 revne gulerødder
1 revet squash
1 peberfrugt i tern
1½ rød chili
2 små rødløg, i tern
salt, peber

Bland alle ingredienserne sammen til farsen og fyld de halve peberfrugter. Giv dem cirka 30-40 minutter i ovnen ved 200 grader.


onsdag den 22. maj 2013

Marineret kartoffelsalat med laks


Retten er super nem og dejlig let.

Bland de kogte kartofler i tern sammen med en valgfri pesto (vi brugte aubergine pesto) og bræk stykker af laksebøffer, og bland sammen. Jeg tilsatte også lige den sidste rest oliven.

Vi fik det sammen med en grøn salat med vandmelon og feta.