Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

tirsdag den 25. juni 2013

Cannelloni med peberfrugt- og ricottafyld


Cannelloni med peberfrugt- og ricottafyld:
3 peberfrugter - 2 røde og en gul
1 bæger ricottaost
2 skalotteløg
½ dl hakket basilikum
2 fed hvidløg
1 tsk. salt
1 knsp. cayennepeber
200 g friske lasagneplader
1 spsk. smør

Skyl, halver og udkern peberfrugterne. Læg dem med ydersiden opad på en bageplade. Grill peberfrugterne ved 250 grader i 20 minutter, til skrællen begynder at blive sort og boblende. Dyp hurtigt peberfrugterne i koldt vand og flå skrællen af. Skær dem i små tern. Skræl og hak løget find. Bland osten med peberfrugt, løg, presset hvidløg og basilikum. Smag til med salt og cayennepeber.

Dyb lasagnepladerne hurtigt i kogende, letsaltet vand. Lad pladerne dryppe af på et viskestykke.
Læg en klat af ostfyldet på hver lasagneplade og rul dem sammen.
Læg rullerne med lukningen nedad i et ildfast fad.
Smelt smørret. Pensl rullerne med fedtstoffet.

Gratiner rullerne midt i ovnen ved 225 grader i cirka 10 minutter.

Server med en blandet salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar