Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

onsdag den 11. december 2013

Grønkålssalat med pasta og ananas


Opskriften er lavet med inspiration fra Arla.

Grønkålssalat med pasta og ananas:
400 g friske grønkålsblade
½ ananas
3 spsk. sød chilisauce
3 spsk. vand
1 tsk. groft salt
450 g kogt kold pasta
1 rød peberfrugt i meget tynde strimler

Skær de grove stilke og ribber af grønkålsbladene. Skyl bladene grundigt og overhæld dem med kogende vand. Lad det stå 1 minut. Hæld vandet fra og brus bladene med kold vand. Kom grønkålen i en sigte og pres vandet fra bladene. Hak grønkålen fint.
Del ananasen i 2 kvarte. Skræl de kvarte ananas og fjern midterstokken. Skær et stykke på 6-7 cm fra. Skær derefter resten af ananaskødet i tynde skiver. Mas mellem fingrene cirka 3 spsk. saft af det hele stykke. Bland ananassaften med chilisauce, vand og salt.
Bland ananas, grønkål, pasta og peberfrugt i en skål og hæld dressingen over.

tirsdag den 10. december 2013

Rødkålssalat med spelt og æbler


En virkelig lækker og anderledes rødkålssalat, som på denne måde kan bruges som hovedtilbehøret fremfor som salaten.
Opskriften blev fundet hos Vi skal spise! fra coop.

Rødkålssalat med spelt og æbler:
1 dl perlespelt
2 æbler
½ l fintsnittet rødkål
1 fintsnittet løg
1 dl rosiner

Dressing:
2 spsk. olivenolie
4 spsk. æblecidereddike
2 tsk. honning
1 tsk. spidskommen
salt og peber

Kog perlespelten efter anvisningen på pakken, og afkøl den.
Udkern og snit æblerne i tern.
Bland spelt, æbler og rødkål samt rødløg og rosiner.
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber, før den blandes med salaten.
Lad salaten trækken 30 minutter inden serveringen.

mandag den 9. december 2013

Madplan uge 50

Mandag: Græskarsuppe med hjemmebagte flutes
Tirsdag: Spaghetti med kødsauce. Hertil rødkåssalat
Onsdag: Rester fra mandag
Torsdag: Spinatpandekager med fyld af resterne af kødsauce fra tirsdag. Hertil grøn salat
Fredag: ------------------------
Lørdag: -----------------------
Søndag: Hjemmelavede hotdogs med grøn salat

lørdag den 7. december 2013

Enebærgryde


Denne er lidt efter mit eget hoved. Gryderetten blev serveret med gulerodsmos.

450 g svinekød i tern
6 tørrede enebær
2 tsk. frisk rosmarin
1,5 dl madlavningsfløde
1 ds flåede tomater
1 ds. cocktailpølser
Salt og peber

Svits kødet i lidt olie i en gryde. Tilsæt rosmasin og flåede tomater sammen med de knuste enebær. Lad det simre 45 minutter. Tilsæt madlavningsfløde og smag til med salt og peber. Tilsæt cocktailpølser og lad det simre endnu 10 minutter, smag til og servér.


fredag den 6. december 2013

Gulerods-fennikelsalat med kardemomme


Det her er nok den mest fanstiske gulerodssalat jeg nogensinde har fået. Jeg havde købt et fennikel, og ledte efter en opskrift hvor den kunne bruges i en salat. Her faldt jeg over opskriften hos Karens Univers, og jeg var nødt til at prøve den. Og det bliver bestemt ikke sidste gang.

Gulerods-fennikelsalat med kardemomme
1 fennikel
4 gulerødder
Et drys stødt kardemomme
Reven skal og saft af 1 citron
1 drys vaniliepulver - jeg brugte Vaniliepulver fra Urtekram
1-2 spsk. tamari
1 spsk. olivenolie
Friskkværnet peber

Skær toppen af fennikelen, halverden og fjern stokken. Snit den i ultratynde skiver - det gøres bedst på et mandolinjern.
Skræl gulerødderne og striml dem på langs med en kartoffelskræller.
Vend fennikel, gulerod, kardemomme, vaniliepulver, citronsaft og skal med tamari, olivenolie og peber.
Lad salaten trække inden servering i minimum 30 minutter.

onsdag den 4. december 2013

Pebernødder - opskrift fra lagekagehuset


Pebernødder er fantastisk, og en nødvendighed i julen.
Opskriften er taget herfra, og der er til cirka 4 plader.

Pebernødder: 
250 g blødt smør
250 g sukker
1 dl fløde
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. peber
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
500 g hvedemel

Rør sukker og smør sammen. Tilsæt fløde. Bland hvedemel med krydderier og ælt det i dejen. Ælt godt igennem og tril dejen til pølser.
Skær pølserne i cirka 1 cm.
Sæt dem på bageplader med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 10 minutter.

tirsdag den 3. december 2013

Bagt kartoffelmos


Bagt kartoffelmos:
600 g skrællede kartofler
2 æg
1 tsk. groft salt
peber

Kog kartoflerne i vand til de er godt møre. Hæld vandet fra, damp kartoflerne tørre og mos dem. Pisk æggene i mosen. Hæld mosen i 4 smurte skåle og bag dem i ovnen ved 200 grader, indtil de er godt hævede og fået farve.

mandag den 2. december 2013

Madplan uge 49

Mandag: Rester af sushi fra søndag med grøn salat
Tirsdag: Pandekageroulade med grøn salat
Onsdag: Hjemmelavet hønsekødssuppe
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Rester fra tirsdag
Lørdag: Grønlangkål med frisk grønkål. Hertil kogt hamburryg og brunede kartofler
Søndag: Grøn salat med brød

fredag den 29. november 2013

Rødebede-grønkålssalat med avocado og ristede mandler



Endnu en opskrift fra den fanstiske kogekog Suveræne Salater - Året rundt. Her er den med mine egne justeringer, så det passede med indholdet i køkkenskabene.

Rødbede-grønkålssalat med avocado og ristede mandler
400 g rødbeder
100 g grønkål
50 g mandler
2 modne avocadoer

Dressing:
4 tsk. olivenolie
4 tsk. friskpresset citronsaft
Saft af en appelsin
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Skræl rødbederne og kog dem til de er møre. Skær dem i ½ cm tykke skiver.
Skyl grønkålen og skær stokken fra og snit kålen fint.
Rist mandlerne i ovnen ved 175 grader i cirka 15 minutter. Hak dem groft.

Bland dressingen og vend den med rødbede og grønkål og smag til med ekstra citronsaft, honning, salt og peber.

Flæk avocadoerne og tag kødet ud og skær det i tern. Fordel dem over salaten og pynt med mandlerne.

torsdag den 28. november 2013

Grønkålspesto


Opskriften blev fundet hos Valdemarsro.

3 dl hakket grønkål
2 spsk. friskrevet parmesan
3 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
½ dl mandler
lidt salt og peber

Det hele kommet i en foodprocessor og blendet i cirka 60 sekunder til det har en ensartet masse.
Smag til med salt og peber og eventuelt lidt mere olivenolie.

Hvidløget bliver stærkere når den får lov at trække, så hvis man ikke ønsker den så stærk, kan man nøjes med et ½ hvidløgsfed.

onsdag den 27. november 2013

Grønkålssalt med rødkål og bagt butternutsquash



Salaten blev til da jeg havde forskellige rester.
Jeg havde allerede revet rødkålen og snittet grønkålen, som bare rå klar i poser i køleskabet til at blive brugt. Da jeg også havde en avocado og æbler, var et oplagt også at bruge. Så jeg blandede alle ingredienserne sammen med lidt æbleeddike og olivenolie. Og så er den klar til servering.

Buttersquah'et blev skåret i terninger og vendt med olivenolie og chiliflager. Herefter bagt i ovnen ved 200 grader i 30 minutter eller til de er møre. Til sidst får de lige tid under grillen, så de får en sprød overflade.

Hertil blev der lavet en mayo af en bøtte past. æggeblomme og til sidst vendt med estragon.

mandag den 25. november 2013

Madplan uge 48

Mandag: Rødkålssalat med spelt og æbler. Hertil mini kyllingefrikadeller
Tirsdag: ----------------------
Onsdag: Rester fra søndag uge 47 med hokkaidomos
Torsdag: ---------------------
Fredag: ----------------------
Lørdag: ----------------------
Søndag: Hjemmelavet sushi med edamamebønner