En super god måde at bruge nogle rester af tomater, som er ved at være lidt for modne eller som skal bruges inden man tager på sommerferie. Vi havde nogle cherrytomater, som lige skulle bruges inden vi tog på sommerferie, så det blev til disse ovntørrede tomater, som kom i olivenolie, og kan bruges i en salat eller andre gode ting, når vi kom hjem igen.
Ovntørrede tomater:
Cherry- eller blomme tomater
Salt
Hvidløgspulver
Sukker
Halvér tomaterne. Kom dem på en bageplade med bagepapir, som lige er smurt med lidt olivenolie. Læg dem med skærefladen opad. Drys med salt, hvidløgspulver og/eller eventuelle andre krydderier.
Lige inden de sættes i ovnen drysses der et let lag sukker henover tomaterne, så de karamellisere en smule på toppen.
Sæt bagepladen i ovnen ved 100-110 grader og lad dem tørre i 4-6 timer alt efter størrrelsen på tomaterne og hvordan du fortrækker dine tomater skal være i konsistensen.
Pas dog på at tomaterne ikke bliver brændte - i så fald må du skrue ovnen ved.