Velkommen til
Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele
fredag den 18. juli 2014
Ribskoldskål med honningmarengs
En skøn måde at få koldskål, og denne koldskål er nok mest målrettet som en dessert. Opskriften blev fundet hos Råvarecirkus.
Ribskoldskål med honingmarengs:
2 æggeblommer
40 g sukker
2 dl ymer
2 dl kærnemælk
50 g ribs
50 g sukker
2 spsk. vand
Honningmarengs:
85 g honning
65 g sukker
2 æggehvider
1 spsk. sukker
Kom ribs, sukker og vand i en gryde og kop det op i nogle minutter til sukkeret er smeltet og ribsene er bristet. Si væsken fra og kasser ribskerner og skaller. Køl sirupppen af.
Pisk æggeblommer med sukker til det er lyst og luftigt. Tilsæt ymer og kærnemælk og pisk sammen. Rør den afkølede ribs-sirup i koldskålen.
Kom honning og sukker i en gryde og giv det fuld varme til det koger. Sænk temperaturen til medium varme og kog det til cirka rammer 117 grader.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt 1 spsk. sukker. Kom den varme honning-sirup i æggehvidemassen, mens du pisker. Pisk 5-10 minutter til massen er fast og minder en guf. Sæt det på køl et øjeblik, så det er koldt.
Server koldskålen med en skefuld marengsmasse og lidt friske ribs.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar