Velkommen til
Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele
onsdag den 31. juli 2013
Lasagne med ricotta og spinat
Opskriften blev fundet hos MissMuffin, men har igen lavet mine egne justeringer.
Lasagne med spinat og ricotta:
250 g friske spinatblade
250 g ricotta
1 stor squash i tynde skiver
4-5 tomater i skiver
Parmasanost
Lasagne plader
1 mornaysauce
Salt og peber
Tomatsauce:
2 store hakkede løg
4 fed knust hvidløg
1 spsk. olivenolie
2 dåser hakkede flåede tomater
3 spsk. frisk basilikum
salt, peber, sukker
Damp kort spinatbladene til de falder sammen og knug derefter væsen ud. Bland spinat med ricotta, salt og peber.
Til tomatsaucen:
Sauter løg og hvidløg i lidt olie til de bliver bløde. De må ikke tage farve. Kom tomaterne ved og lad saucen simre under omrøring til den tykner. Jeg lov den stå og simre i cirka 1 time.
Smag til med salt, peber og sukker.
Læg lasagneplader i bunden af et ildfastfad.
Kom halvdelen af tomatsaucen, 1/3 af mornaysaucen og squash ovenpå. Læg igen et lag lasagneplader. Kom spinatblandingen herover sammen med resten af squash. Kom resten af tomatsaucen, 1/3 af mornaysaucen og læg igen et lag lasagneplader. Slut af med resten af mornaysaucen på toppen. Drys med friskrevet parmesanost og kom tomatskiverne ovenpå.
Lad lasagnen trække cirka 30 minutter, inden den kommes i ovnen ved 200 grader i cirka 45 minutter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar