Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

torsdag den 5. juni 2014

Grøn aspargessuppe med rygeost og grønne ærter


En virkelig skøn forårs-/sommerret, lavt med inspiration fra Råvarecirkus. Rygeosten giver  lige suppen det ekstra pift, som gør at den bliver sommerlig og får en skøn smag.

Grøn aspargessuppe:
1 bdt. grønne asparges
2 spsk. olivenolie
1 løg, ginthakket
½ liter grøntsagsbouillon
1 stor håndfuld grønne ærter
1 lille bdt. dild, hakket
2 spsk. rygeost
2 spsk. creme fraiche
1 spsk. æblecidereddike
Salt og peber

Sauter løget i olivenolien. Skær asparges i mindre stykker, men gem hovederne til pynt.
Kom aspargsene i gryden og sauter med i nogle minutter.
Hæld den kogene bouillon over aspargsene og lad den simre 2 minutter. Blend med det samme. Tilsæt rygeost og creme fraiche i suppen og smag til med salt, peber og æblecidereddike.

Server suppen pyntet med masser af dild, ærter og aspargeshovederne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar