Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

søndag den 31. marts 2013

Hvidkålssalat med peanuts

Denne opskrift blev fundet hos The Food Club. En hvidkålssalat som var så særlig at jeg var nødt til at prøve den.




Ingredienser:
1 mellem hvidkålshoved strimlet (jeg brugte min food processor)
Peanuts efter ønske
Dressing:
3 fed hvidløg
3 spsk. æbleeddike
3 spsk. ketchup
6-8 spsk. olie
3 spsk. brun farin
salt

Bland ingredienserne til dressingen og hæld det hovedet det snittede hvidkål. Lad den trække i cirka 2 timer inden peanuts bliver blandet i. Så er man sikker på, at nødderne ikke bliver bløde.

lørdag den 30. marts 2013

Pandekageroulade med grøntsags- og skinkefyld

 Denne opskrift er fundet i et tidsskrift fra Hjerteforeningen.
Vi fik det sammen med en hvidkålssalat med peanuts, som I får opskriften på senere.

Ingredienser til pandekagen:
125 g mel
1 tsk. salt
5 dl mælk
4 æg

Røres som en pandekagedej og hældes direkte i en bradepande som er beklædt med bagepapir. Vær opmærksom på, at dejen er lidt tyndere end en normal pandekagedej.
Bages i en halv time ved 200 grader.

Ingredienser til fyldet:
2 porrer
1 rød peber
1 pakke skinke i strimler
200 g pikant ost (jeg brugte den fra Levevis)

Porrerne skæres i skiver og svitses i en gryde i lidt olie. Rød peber skæres i tern og svitses med. Skinken tilsættes. Til sidst tilsættes pikant-osten, som smeltes til en sauce som binder ingredienserne sammen.

Fyldes smøres ud på den færdigbagte pandekage, som derefter rulles sammen til en roulade.


Fyldet kan varieres som man ønsker fx med hakket oksekød, revne gulerødder, bacon osv.

Rouladen kan også fryses til den dag den skal bruges. Optøningen tager cirka 6 timer, hvorefter den varmes i ovnen ved 175 grader i 30 minutter.

fredag den 29. marts 2013

Boller brugt til flæskestegs-sandwich


15 store boller

50 g gær
4½ dl vand
2 store æg
100 g sukker
500 g hvedemel
500 g grahamsmel
50 g blødt smør
1 æg til pensling
Grahamsmel til pynt

På røremaskine:
Bland vand, gær, æg og sukker og rør det sammen. Kom først melet og så det bløde smør i. Ælt dejen i cirka 7 minutter. Lad dejen hvilke tildækket i cirka 30 minutter. Del den i 15 stykker. Rul dem til runde boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hvile i 10 minutter.
Tryk bollerne flade, pensl med sammenpisket æg og drys med lidt grahamsmel. Bag dem i en forvarmet ovn ved 210 grader i 15-17 minutter. 

Sandwichen blev fyldt med miracle wip, rødkål, rucula og flæskesteg 

tirsdag den 26. marts 2013

Grønne linser med feta og rødbede


Grønne linser med feta og rødbede:
500 g rødbeder
150 g tørrede grønne linser
3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. rødvinseddike
50 g feta
75 g ruculasalat
Salt og peber

Kog rødbederne til de er møde. Skyld dem i koldt vand og smut dem ud af skrællen. Skær rødbederne i tern.
Kog linserne i rigeligt vand til de er møde, men ikke udkogte - det tager cirka 15 minutter.
Vend linser og rødbeder samme med presset hvidløg, olie, eddike og krydderier. Lad det trække i cirka en time i køleskabet. Smag til.
Vend rucula og feta i salaten.

mandag den 25. marts 2013

Madplan uge 13

Mandag: Grønne linser med feta og rødbede. Hertil svinekoteletter
Tirsdag: Flæskestegs sandwich
Onsdag: Minestrone suppe fra fryseren
Torsdag: Pandekageroulade med grøntsags- og skinkefyld. Hertil hvidkålssalat
Fredag: Laks med knoldselleri puré med gulerods-/rødbede råkost
Lørdag: ---------------------------------------
Søndag: Grøntsagsrösti med skinkeschnitzler og rødkålssalat

fredag den 22. marts 2013

Tunsauce med squash-spaghetti

Opskriften er lavet med inspiration fra Baronessens kogebog.

Tunsauce:
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
2 spsk. olivenolie
4 spsk. ketchup
2 ds. tun
1 ds. flåede tomater
1 tsk. chilipulver
4 dl kokosmælk
Salt og peber

Sauter løg, hvidløg og chilipulver. Tilsæt ketchup. Når det hele har fået en rødbrun farve, tilsæt da de flåede tomater og tun. Tilsæt kokosmælk og smag til med salt, peber og ketchup.

Squash-spaghettien blev lavet på mandolin-jernet og overhældt med kogende vand. Træk i 30 sekunder og hæld vandet fra. Server med tunsauce.

Vi fik retten sammen med en råkost af revne gulerødder og rødbede.

onsdag den 20. marts 2013

Majssuppe med chili

Billedet frembringer ikke just suppens positive kvaliteter, men den var rigtig lækker og anderledes. Opskriften blev fundet hos Arla, men jeg foretog mine egne justeringer. 


Majssuppe med chili:
550 g frosne majs kerner
1 liter grøntsagsbouillon
1 chili
2 løg
4 fed hvidløg
salt og peber
1 spsk. olivenolie

Hak løg, hvidløg og chili og sauter det i olivenolien. Tilsæt halvdelen af majskernerne og sauter dem med kort. Tilsæt grøntsagsbouillon og kog i cirka 10 minutter. Blend suppen og giv den et opkog og smag til med salt og peber. Tilsæt resten af majskernerne og kog videre i 5 minutter. Server.

tirsdag den 19. marts 2013

Tortillas med squash fyld


Sqaush fyld:
3 squash - revet og presset for væde i et viskestykke
4 spsk. revet parmasan
Skyr
Yoghurt naturel

Bland tingene sammen. Jeg havde en rest skyr og yoghurt naturel, derfor blandede jeg dem sammen.

Vi fyldte tortillaerne med kylling, romainesalat, agurk og squash fyld. Vi fik det sammen med 1/4 avocado og stegte champignoner.

mandag den 18. marts 2013

Madplan uge 12

Mandag: Majssuppe med chili
Tirsdag: Tunsauce med squash-spaghetti. Hertil rødbede/gulerods råkost
Onsdag. Rester fra mandag
Torsdag: Rester fra tirsdag
Fredag: Grøntsagsrösti med fyldte skinkeschnitzler. Hertil rødkålssalat
Lørdag: Flæskesteg med tilbehør
Søndag: Flæskestegs sandwich med hjemmebagte sandwichboller og gnavegrønt

søndag den 17. marts 2013

Spaghetti med røget laks, squash og hytteost

Vi fik en rigtig lækkert ret i fredags. Ikke sund, men det må man godt når det nu er fredag.

Squash blev skåret i tynde skiver og lyn blanceret i spaghetti vandet inden det blev sat til at koge. Spaghettien blev kogt og blandet med strimler af røget laks og blanceret squash. Det hele blev vendt rundt med hytteost.



Vi fik det sammen med grøn salat lavet med iceberg, tomat og gedefeta.

lørdag den 16. marts 2013

Bagt squash

Vi fik nogle rigtig lækre squash sammen med rødbedesalat forleden aften. Der var faktisk nogle associationer til sushi, men nok mest på grund af soja og ingefær.



Bagte squash:
2 squash

Marinade:
6 spsk. soja sauce
En lille klump ingefær
3 fed hvidløg
4 spsk. olie

Vask squashene og halver dem.
Rør marinaden sammen; soja, knust ingefær, presset hvidløg og olie. Pensl blandingen på squashene.
Bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter.