Jeg har nu haft vores Halloween græskar til at ligge udenfor nogle uger, og i denne uge måtte det altså bruges, og noget af det blev brugt på denne meget lækre suppe. Sidste år skulle jeg også prøve at lave suppe, og det mislykkedes totalt. Men som sagt, så blev denne virkelig god.
Græskarsuppe:
2 rødløg
1,5 kg græskar
2 røde chili
1 liter vand
2 hønsebouillonterninger
1 lille dåse kokosmælk
Saft af 1 lille citron
Salt og peber
Skræl løgene og skær dem i grove tern. Rengør chilierne og fjern kernerne og hak dem groft. Skær græskar i større tern. Svits løg og chili i lidt olivenolie. Tilsæt græskar, vand og bouillon. Lad det simre indtil græskar er godt mørt. Blend det hele og tilsæt kokosmælk og blend videre.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Top med bacontern, fromage frais og ristede græskarkerner.