Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

torsdag den 12. december 2013

Halloween græskarsuppe


Jeg har nu haft vores Halloween græskar til at ligge udenfor nogle uger, og i denne uge måtte det altså bruges, og noget af det blev brugt på denne meget lækre suppe. Sidste år skulle jeg også prøve at lave suppe, og det mislykkedes totalt. Men som sagt, så blev denne virkelig god. 


Græskarsuppe:
2 rødløg
1,5 kg græskar
2 røde chili
1 liter vand
2 hønsebouillonterninger
1 lille dåse kokosmælk
Saft af 1 lille citron
Salt og peber

Skræl løgene og skær dem i grove tern. Rengør chilierne og fjern kernerne og hak dem groft. Skær græskar i større tern. Svits løg og chili i lidt olivenolie. Tilsæt græskar, vand og bouillon. Lad det simre indtil græskar er godt mørt. Blend det hele og tilsæt kokosmælk og blend videre. 
Smag til med salt, peber og citronsaft. 

Top med bacontern, fromage frais og ristede græskarkerner


2 kommentarer:

  1. Uhm, jeg elsker græskarsuppe!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Også mig! Og især når man kan bruge fyldet fra et græskar, som hos mange ender i skradespanden når man laver græskarmænd.
      Men jeg må sige, at denne opskrift, som blev sat sammen af mange opskrifter, nok er min yndlings med denne type græskar

      Slet

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar