Ofte kan grønlangkål være en fed affære, men jeg faldt over opskriften hos Hjerteforeningen, som var baseret på frisk grønkål, hvilket ikke ses så ofte. Derfor havde jeg også muligheden for at få brugt mine grønkålsrester, som var blevet en smule for blødt til at kunne være lækker i en salat.
Grønlangkål (4 personer):
800 g frisk grønkål
3 spsk. mel
4 dl minimælk
Salt og peer
½ tsk. sukker
1 knsp. revet muskatnød
Riv bladene af groveste ribbe af grønkålen. Kog den i cirka 10 minutter og tryk vandet ud af den. Hak grønkålen fint. Bland mel og mælk i en gryde. Bring langsomt blandingen i kog under omrøring. Kom grønkålen i sovsen og varm det igennem. Krydr med salt, peber, sukker og muskatnød.
Orangeglaseret hamburgerryg:
1 kogt hamburryg
1-1½ dl brun farin
2-3 tsk. dijon sennep
Appelsinsaft
Bland brun farin og sennep sammen til en tyk grød. Tilsæt appelsinsaften, men kun meget lidt, da glaseringen stadig skal være en tyk grød, og må ikke blive for tynd, da den så vil rende af.
Smør hamburryggen ind i glaseringen og kom den i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter indtil glaseringen begynder at boble.
Tag den ud, skær den i skiver og server.