Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

tirsdag den 17. december 2013

Grove pølsebrød




Hotdogs er ikke noget af det bedste jeg ved, men synes det er lidt sjovere når der bliver gjort noget ud af råvarerne.
Derfor blev der denne gang lavet hjemmelavede pølsebrød efter inspiration fra MissMuffin, og agurksalat, og pølserne kom fra en rigtig slagter.

Grove pølsebrød:
50 g gær
3 dl lunkent vand
1 æg
½ dl olivenolie
1 tsk. groft salt
1 tsk. sukker
150 g fuldkornsspeltmel
75 g durummel
75 g grahamsmel
Ca. 350 g hvedemel

Pensling:
1 æg
½ dl sesamfrø

Rør gæren ud i vandet. Rør æg, olie, salt, sukker, fuldkornsspeltmel, durummel og grahamsmel i. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt det til en fast, smidig og en smule klistret dej.
Lad dejen hvilke lunt cirka 30 minutter.
Ælt dejen hurtigt igennem og del den i cirka 10 stykker. Form hvert stykke til en flad, aflang bolle og kom dem på bagepapir.
Lad dem efterhæve lunt i 40 minutter.
Pensel med æg og drys med sesamfrø.
Bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter.

De syltede agurker blev lavet efter Gastro's opskrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar