Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

torsdag den 10. april 2014

Linse-spinatdahl med topping


Linse-spinatdahl (4 pers):
2 tsk. garam masala - alternativt karry
5 kardemommekapsler
200 g røde linser
7 dl grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
2 mellemstore gulerødder - eller persillerødder, pastinak osv.
100 g frossen helbladet spinat
Salt

Topping:
1 mango i tern
1 kokosnød - kødet i flager lavet med en kartoffelskræller

Rist garam masala i en gryde ved middelvarme i 30 sekunder - ryst lidt undervejs så det ikke brænder på.
Hak kardemommekapslerne groft (brug eventuelt en morter). Skyl linserne godt en sigte (vigtigt! på grund af giftstoffet lektin) og tilsæt dem gryden. Tilsæt kardemomme og bouillon.
Pil hvidløgene og hak dem fint og tilsæt dem.
Lad linserne simre under låg i cirka 25 minutter.
Mens dahlen simrer, skrælles gulerødderne og de skæres i små tern.
Efter 20 minutter tilsættes gulerødder og spinat, og det koges med de sidste 5 minutter.
Smag til med salt og server med topping.


Opskriften er fra den skønne kogebog; Suveræne salater - Året rundt. 

onsdag den 9. april 2014

Cassoulet med bønner, bacon og hvidvin


Ikke den kønneste ret, at tage billeder af. Men ikke desto mindre var det en fantastisk ret på en regnfuld tirsdag.

Cassoulet med bønner, bacon og hvidvin (4-6 pers):
500 g hvide bønner
400 g bacon i tern
3 løg, finthakket
5 fed hvidløg, finthakket
2 dl hvidvin
5 laurbærblade
2 tsk. paprika
2 tsk. tørret timian
1 stor dåse tomatpuré
1 liter vand
2 grøntsagsbouillon terninger
Olie
Salt og peber

Sæt bønnerne til udblødning i 24 timer. Hæld vandt fra bønnerne.
Svits løg, hvidløg og bacon i lidt olie i en stor gryde.
Tilsæt hvidvin, laurbærblade, paprika, timan og tomatpuré.
Kom vand og bouillonterninger samt bønner i gryden og lad det simre i cirka 1-1½ time indtil bønnerne er møre.
Smag til med salt og peber.



Lavet med inspiration herfra

tirsdag den 8. april 2014

Restemad: Tøm køleskabet salat



Denne salat er en god blanding af alt hvad køleskabet indeholdte og trængte til at blive brugt.
Der har længe lagt 1/4 hvidkålshoved, som så nu blev brugt på denne salat.

Hvidkål, fintsnittet
Snackpeber, i fine strimler
Rødløg, i fine strimler
Frosne ærter
Olivenolie
Æblecidereddike
Salt

Bland alle ingredienserne sammen og lad salaten trække i nogle timer - den bliver bedst på denne måde.

mandag den 7. april 2014

Madplan uge 15

Mandag: Hønsekødssuppe
Tirsdag: Rødbede-Tabouleh med feta, persille og forårsløg. Hertil fiskefrikadeller og rødkålssalat
Onsdag: Tunsalat; som salat og i en sandwich
Torsdag: Pastaret med rester af roastbeef og champignoner. Hertil grøn salat
Fredag: -----------
Lørdag: -----------
Søndag: ----------

søndag den 6. april 2014

Syltede rødløg


4 rødløg
4 dl almindelig eddike
1 dl sukker
1 tsk. peberkorn
1 tsk. tørret dild
2 lauerbærblade

Skær løgene i tynde skiver og kom dem i et rent skoldet glas.
Eddike og sukker koges op sammen med peberkorn, dild og laurbær.
Hæld blandingen over løgene og luk glasset. Opbevares køligt.

Opskriften er lavet med inspiration fra Valdemarsro. 

lørdag den 5. april 2014

Souvlaki (Græsk kebab)


Souvlaki:
450 g skinkekød i tern
Saft af 1,5 citron
1,5 spsk. tørret mynte
1,5 spsk. tørret oregano
5 spsk. olivenolie
4 fed hvidløg
Salt og peber

Rør ingredienserne sammen til marianden og vend kødet heri. Lad det trække i køleskabet min. 2 timer - gerne fra morgenstunden.
Steg kødet i marinaden på en varm pande.

Fladbrød:
150g grahamsmel
1 dl vand
0,5 tsk. salt
1,5 spsk. olivenolie + ekstra til udrulning

Kom mel og salt i en skål og vend det sammen. Tilsæt olie og vand. Ælt det grundigt igennem. Lad dejen hvilke i 30 minutter inden det skæres ud i 5 lige store kugler, som rulles til tynde fladbrød.
Brug olivenolie på bordpladsen til udrulningen. Bag brødene på en pande ved middelhøj varme.

Rul fladbrødene med kebab, tzatziki, syltede rødløg og friske mynteblade.




Opskriften er lavet med inspiration fra Valdemarsro.



fredag den 4. april 2014

Spaghetti Meatball Tomato Soup


Spaghetti Meatball Tomato Soup:
Kødboller:
300 g hakket oksekød
2 fed hvidløg, presset
1 æg
½ dl revet parmesan
Salt og peber

Suppe:
6 bøftomater
2 store gulerødder
2 løg
4 fed hvidløg
1 spsk. sukker
½ spsk. salt
3/4 l. grøntsagsbouillon
2 dl spaghetti, brækket i mindre stykker

Suppen:
Skær tomaterne og løgene i kvarte, gulerødderne i skiver og pil hvidløgsfedene.
Kom det i et ildfastfad og drys med sukker, salt og peber.

Kødboller:
Ælt alle ingredienserne sammen til kødbollerne og tril dem til små kødboller.

Fordel kødbollerne over grøntsagerne og bag ved i 20 minutter ved 200 grader.
Vend kødbollerne og giv dem endnu 10 minutter.
Tag fadet ud og tag kødbollerne op.
Blend grøntsagerne og stegevæde sammen med bouillon i en gryde. Det er meningen at suppen skal være lidt tynd, da spaghettien vil suge noget af væsken.
Kog suppen op og tilsæt spaghetti - lad det koge cirka 9-10 minutter til spaghettien er færdig. Kog kødbollerne med det sidste minut.


Opskriften er fra MissMuffin

torsdag den 3. april 2014

Appelsinsalat med marinerede rødløg og mynte


Appelsinsalat med marinerede rødløg og mynte:
1 rødløg i tynde skiver
Saften af 1 lime
1 spsk. fennikelfrø
2 tsk. sukker
½ tsk. salt
3 store appelsiner
Lidt tørret mynte

Bland limesaft med sukker, salt og fennikelfrø. Hæld blandingen over løgene og lad det stå og trække minimum 30 minutter, men gerne nogle timer.
Skær skrællen af appelsinerne og skær dem i skiver. Andret skiverne på et fad og fordel de marinerede løg henover og drys til sidst med lidt tørret mynte.

Opskriften er lavet med inspiration herfra

onsdag den 2. april 2014

Restemad: Pastasalat med basilikum pesto


En rigtig god måde at få brugt rester er at lave en pastasalat.
Da vi stadig havde en lille rest kyllingekød fra da jeg kogte en hel kylling, og da jeg allerede havde lavet tarteletter af noget af det, skulle resten bruges på denne pastasalat.

Pastasalaten blev vendt med; 
tomater i små stykker
½ spidskål i fine strimler
Kogt kyllingekød
En rest feta
Basilikum pesto*
Kogt pasta

Vend alle grøntsagerne sammen med kyllingekødet.
Vend den varme pasta med pesto og vend til sidst det op i grøntsagerne.
Server eventuelt med en salat.


*Basilikum pesto:
1 potte basilikum
4 fed hvidløg
1 dl solsikkekerner
60 g parmesan
Olivenolie
Citronsaft
Salt

Kør det hele på en foodprocessor og smag til med citronsaft og salt. Juster konsistensen med olivenolie.

tirsdag den 1. april 2014

Madplan uge 14

Mandag: --------
Tirsdag: ---------
Onsdag: Rester
Torsdag: Kinesiske sichuanfrikadeller med chili og ingefær. Hertil asiatisk nudel/kålsalat
Fredag: Grillkylling med mexicansk coleslaw og kartoffelbåde
Lørdag: Bøffer & Bearnaise. Hertil spidskålssalat
Søndag: Fiskeburger med coleslaw

lørdag den 29. marts 2014

Gulerodsrugbrød med surdej


Brødet fik en lidt sjov form, da det hævede ret meget op, og da jeg kun har silikoneforme, og derfor bevarede det ikke formen særlig pænt. Jeg må have fat i en rigtig rugbrødsform.
Opskriften er lavet med inspiration herfra.


Gulerodsrugbrød med surdej:
6 dl lunkent vand
12½ g gær
180 g surdej
600 g rugmel
100 g hvedemel
100 g skårne rugkerner
1½ spsk. salt
200 g revne gulerødder
Græskarkerner til pynt

Opløs gøren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen de revne gulerødder.
Ælt dejen godt igennem på røremaskine - gerne 10 minutter.
Tilsæt gulerødderne og ælt dejen i 2 minutter mere.
Lad dejen hæve tildækket og lunt cirka 2 timer.
Kom dejen op i 1 smurt rugbrødsform og tryk dejen godt ned i formen med en våd dejskraber. Drys eventuelt med græskarkerner.
Lad rugbrødet efterhæve tildækket og lunt indtil dejen er hævet op til kanten af formen - det tager cirka 1½ time.
Sæt brædet i en forvarmet ovn på 200 grader, der med det samme skrues ned til 170 grader.
Bages i cirka 1 time og 15 minutter.
Når brødet er færdigbagt, skal det pakkes ind i et fugtigt viskestykke. På den måde undgås en hård skorpe.

Du kan læse mere om surdejensprocessen her.

fredag den 28. marts 2014

Jordskokkesalat med granatæble og persille


Jordskokkesalat med granatæble og persille:
500 g jordskokker
Kerner fra 1 granatæble
Saften fra 1 lime
1 spsk. olivenolie
1 håndfuld bredbladet persille

Vask jordskokkerne grundigt og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern.
Pisk lime og olivenolie sammen og vend jordskokkerne heri.
Vend granatæblekerner og hakket persille i salaten. Salaten er nu klar til servering.

Server den sammen med de lækre chaikrydrede kødboller.


Opskriften har inspiration fra Vanløse Blues.