Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

mandag den 30. december 2013

Madplan uge 1

Mandag: Minestrone suppe med hjemmebagte flutes
Tirsdag: Nytårsmenuen
Onsdag: Rester: Salat med rester af oksefilet
Torsdag: Rester: Minestrone suppe
Fredag: Rester: Kartoffelsalat med rester af ristede kartofler, oliven og løg. Hertil koteletter og grøn salat.
Lørdag: Fødselsdagsmenu på Sechzehn i Århus
Søndag: Kalkunbryst i kokos og karry i Römertopfen med ris og rødkålssalat

søndag den 29. december 2013

Rødbedesuppe med linser

 

En lækker suppe med masser af "fylde", og dejlig med en lille klat fromage frais eller yoghurt.
Suppen er lavet med inspiration fra The Food Club.


Rødbedesuppe med linser:
1 spsk. olivenolie
1 rødløg, skåret i små tern
2 fed hvidløg, hakket
2 tsk. spidskommen
500 g rødbeder, skrællet og i grove tern
½ tsk. tørrede chiliflager
8 dl hønsebouillon
1 dl fløde
1 dl linser - jeg brugter ½ grønne linser og ½ røde linser, da jeg lige have en rest der skulle bruges.
Salt og peber
1½ spsk. æblecidereddike

Varm olien op i en gryde og svits løget sammen med hvidløg og spidskommen, i cirka 3-4 minutter. Tilsæt rødbederne og lad dem svits med 30 sekunder.
Tilsæt bouillon og chiliflager og lad det simre under låg i cirka 30 minutter eller til rødbederne er møre.
Blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløde og linser. Lad suppen simre videre i 15-20 minutter til linserne er møre. Smag suppen til med salt, peber og æblecidereddike, og server med fromage frais eller yoghurt.



lørdag den 28. december 2013

Nytårsmenuen 2013

Herhjemme skal det bare være stille og roligt med gode venner, og en masse god mad.
I år er menuen således;

Forret: Varmrøget laksesalat med salat og ristet rugbrød

Hovedret: Marmoreret oksefilet med langtidsstegte grøntsager og svampesauce. Hertil små kartofler og grøn salat.
Opskriften bliver lavet med inspiration fra Arla

Dessert: Cheesecake med passionsfrugt.
Opskriften bliver lavet med inspiration fra Mad & Bolig.


Til nytårstalen regner vi med at servere disse salt-mandler med et glas iskoldt rosévin.

mandag den 23. december 2013

Madplan uge 52

Denne madplan er selvfølgelig lidt anderledes i forhold til de andre uger pga. julen. Derfor er juledagene pillet ud af denne uges madplan, da der sker rigtig meget de dage, og det kan derfor være svært at planlægge mad.

Fredag: Rester med hjem fra svigermor
Lørdag: Tortillini med tomatsauce og grøn salat 
Søndag: Tortillas med rester af kødsauce fra fryseren og salat 

fredag den 20. december 2013

Grønlangkål (en lettere udgave med frisk grønkål) og orangeglaseret hamburgerryg


Ofte kan grønlangkål være en fed affære, men jeg faldt over opskriften hos Hjerteforeningen, som var baseret på frisk grønkål, hvilket ikke ses så ofte. Derfor havde jeg også muligheden for at få brugt mine grønkålsrester, som var blevet en smule for blødt til at kunne være lækker i en salat. 

Grønlangkål (4 personer):
800 g frisk grønkål
3 spsk. mel
4 dl minimælk
Salt og peer
½ tsk. sukker
1 knsp. revet muskatnød

Riv bladene af groveste ribbe af grønkålen. Kog den i cirka 10 minutter og tryk vandet ud af den. Hak grønkålen fint. Bland mel og mælk i en gryde. Bring langsomt blandingen i kog under omrøring. Kom grønkålen i sovsen og varm det igennem. Krydr med salt, peber, sukker og muskatnød.


Orangeglaseret hamburgerryg:
1 kogt hamburryg
1-1½ dl brun farin
2-3 tsk. dijon sennep
Appelsinsaft

Bland brun farin og sennep sammen til en tyk grød. Tilsæt appelsinsaften, men kun meget lidt, da glaseringen stadig skal være en tyk grød, og må ikke blive for tynd, da den så vil rende af.
Smør hamburryggen ind i glaseringen og kom den i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter indtil glaseringen begynder at boble.
Tag den ud, skær den i skiver og server.

torsdag den 19. december 2013

Hjemmelavet hønsekødssuppe


Skøn suppe til vintermånederne, hvor der er forkølelse og ondt i halsen. Hønsekødssuppe må være kuren mod mange af de mørke vintermåneders sygdomme.
Jeg kogte selv min kylling, men snød med kød og melbollerne samt grøntsagerne, som blev en pose frosne suppe grøntsager fra Rema1000.

Hønsekødssuppe:
1 hel kylling
3 laurbær
3 gulerødder
1 rødløg
1 porre
Salt og peber
Vand

Skræl og skær gulerødderne i større skiver. Snit porren og skær rødløget i både. Kom kyllingen i en gryde og fyld grøntsagerne ned i siderne.
Kom kyllingen i en stor gryde og fyld grøntsager og krydderier i. Tilsæt vand så kyllingen er dækket. Lad den simre i cirka 2 timer.

Jeg brugte halvdelen af suppen til denne suppe med kød og melboller. Den anden halvdel skal bruges til aspargessuppe, og kyllingen skal bruges til tarteletfyld. Men mere om det senere.

tirsdag den 17. december 2013

Grove pølsebrød




Hotdogs er ikke noget af det bedste jeg ved, men synes det er lidt sjovere når der bliver gjort noget ud af råvarerne.
Derfor blev der denne gang lavet hjemmelavede pølsebrød efter inspiration fra MissMuffin, og agurksalat, og pølserne kom fra en rigtig slagter.

Grove pølsebrød:
50 g gær
3 dl lunkent vand
1 æg
½ dl olivenolie
1 tsk. groft salt
1 tsk. sukker
150 g fuldkornsspeltmel
75 g durummel
75 g grahamsmel
Ca. 350 g hvedemel

Pensling:
1 æg
½ dl sesamfrø

Rør gæren ud i vandet. Rør æg, olie, salt, sukker, fuldkornsspeltmel, durummel og grahamsmel i. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt det til en fast, smidig og en smule klistret dej.
Lad dejen hvilke lunt cirka 30 minutter.
Ælt dejen hurtigt igennem og del den i cirka 10 stykker. Form hvert stykke til en flad, aflang bolle og kom dem på bagepapir.
Lad dem efterhæve lunt i 40 minutter.
Pensel med æg og drys med sesamfrø.
Bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter.

De syltede agurker blev lavet efter Gastro's opskrift.

søndag den 15. december 2013

Madplan uge 51

Mandag: Hakkebøffer med butternut squash, rødkålssalat og bearnaise-mayo
Tirsdag: Rødbedesuppe med linser og yoghurt og hjemmebagt brød
Onsdag:  Rødkålssalat med spelt og æble. Hertil kyllingefrikadeller
Torsdag: Tortellini med spinat og riccota med tomatsauce og salat
Fredag: Bøffer med bagt butternut squash, grøn salat og hjemmerørt mayo
Lørdag: Grøn salat med tun, hytteost og brød
Søndag: -----------------------------

fredag den 13. december 2013

Spinatpandekager



Spinatpandekager:
450 g frossen helbladet spinat
300 g grahamsmel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. friskrevet muskatnød
2 æg
½ liter mælk
30 g flydende margarine
1 tsk. salt
Olie til stegning

Tø den frosne helbladet spinat op. Bland mel, bagepulver, muskatnød og salt. I en anden skål piskes æg, mælk og flydende margarine. Rør æggemassen i melblandingen. Pres vandet ud af spinaten, og tilsæt den dejen. Blend massen med en stavblender. Varm en pande og hæld en smule olie på. Hæld dejen på panden, og fordel dejen godt ud, da bagepulveret betyder at dejen hæver. 
Læg løbende de færdigbagte pandekagerne på en tallerken og hold dem varme i ovnen. 

I dette tilfælde blev pandekagerne fyld med en rest af kødsauce, iceberg, peberfrugt og hytteost. 
Som tilbehør blev der serveret en rødkålssalat med appelsin og peanuts. 

torsdag den 12. december 2013

Halloween græskarsuppe


Jeg har nu haft vores Halloween græskar til at ligge udenfor nogle uger, og i denne uge måtte det altså bruges, og noget af det blev brugt på denne meget lækre suppe. Sidste år skulle jeg også prøve at lave suppe, og det mislykkedes totalt. Men som sagt, så blev denne virkelig god. 


Græskarsuppe:
2 rødløg
1,5 kg græskar
2 røde chili
1 liter vand
2 hønsebouillonterninger
1 lille dåse kokosmælk
Saft af 1 lille citron
Salt og peber

Skræl løgene og skær dem i grove tern. Rengør chilierne og fjern kernerne og hak dem groft. Skær græskar i større tern. Svits løg og chili i lidt olivenolie. Tilsæt græskar, vand og bouillon. Lad det simre indtil græskar er godt mørt. Blend det hele og tilsæt kokosmælk og blend videre. 
Smag til med salt, peber og citronsaft. 

Top med bacontern, fromage frais og ristede græskarkerner


onsdag den 11. december 2013

Grønkålssalat med pasta og ananas


Opskriften er lavet med inspiration fra Arla.

Grønkålssalat med pasta og ananas:
400 g friske grønkålsblade
½ ananas
3 spsk. sød chilisauce
3 spsk. vand
1 tsk. groft salt
450 g kogt kold pasta
1 rød peberfrugt i meget tynde strimler

Skær de grove stilke og ribber af grønkålsbladene. Skyl bladene grundigt og overhæld dem med kogende vand. Lad det stå 1 minut. Hæld vandet fra og brus bladene med kold vand. Kom grønkålen i en sigte og pres vandet fra bladene. Hak grønkålen fint.
Del ananasen i 2 kvarte. Skræl de kvarte ananas og fjern midterstokken. Skær et stykke på 6-7 cm fra. Skær derefter resten af ananaskødet i tynde skiver. Mas mellem fingrene cirka 3 spsk. saft af det hele stykke. Bland ananassaften med chilisauce, vand og salt.
Bland ananas, grønkål, pasta og peberfrugt i en skål og hæld dressingen over.

tirsdag den 10. december 2013

Rødkålssalat med spelt og æbler


En virkelig lækker og anderledes rødkålssalat, som på denne måde kan bruges som hovedtilbehøret fremfor som salaten.
Opskriften blev fundet hos Vi skal spise! fra coop.

Rødkålssalat med spelt og æbler:
1 dl perlespelt
2 æbler
½ l fintsnittet rødkål
1 fintsnittet løg
1 dl rosiner

Dressing:
2 spsk. olivenolie
4 spsk. æblecidereddike
2 tsk. honning
1 tsk. spidskommen
salt og peber

Kog perlespelten efter anvisningen på pakken, og afkøl den.
Udkern og snit æblerne i tern.
Bland spelt, æbler og rødkål samt rødløg og rosiner.
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber, før den blandes med salaten.
Lad salaten trækken 30 minutter inden serveringen.

mandag den 9. december 2013

Madplan uge 50

Mandag: Græskarsuppe med hjemmebagte flutes
Tirsdag: Spaghetti med kødsauce. Hertil rødkåssalat
Onsdag: Rester fra mandag
Torsdag: Spinatpandekager med fyld af resterne af kødsauce fra tirsdag. Hertil grøn salat
Fredag: ------------------------
Lørdag: -----------------------
Søndag: Hjemmelavede hotdogs med grøn salat

lørdag den 7. december 2013

Enebærgryde


Denne er lidt efter mit eget hoved. Gryderetten blev serveret med gulerodsmos.

450 g svinekød i tern
6 tørrede enebær
2 tsk. frisk rosmarin
1,5 dl madlavningsfløde
1 ds flåede tomater
1 ds. cocktailpølser
Salt og peber

Svits kødet i lidt olie i en gryde. Tilsæt rosmasin og flåede tomater sammen med de knuste enebær. Lad det simre 45 minutter. Tilsæt madlavningsfløde og smag til med salt og peber. Tilsæt cocktailpølser og lad det simre endnu 10 minutter, smag til og servér.


fredag den 6. december 2013

Gulerods-fennikelsalat med kardemomme


Det her er nok den mest fanstiske gulerodssalat jeg nogensinde har fået. Jeg havde købt et fennikel, og ledte efter en opskrift hvor den kunne bruges i en salat. Her faldt jeg over opskriften hos Karens Univers, og jeg var nødt til at prøve den. Og det bliver bestemt ikke sidste gang.

Gulerods-fennikelsalat med kardemomme
1 fennikel
4 gulerødder
Et drys stødt kardemomme
Reven skal og saft af 1 citron
1 drys vaniliepulver - jeg brugte Vaniliepulver fra Urtekram
1-2 spsk. tamari
1 spsk. olivenolie
Friskkværnet peber

Skær toppen af fennikelen, halverden og fjern stokken. Snit den i ultratynde skiver - det gøres bedst på et mandolinjern.
Skræl gulerødderne og striml dem på langs med en kartoffelskræller.
Vend fennikel, gulerod, kardemomme, vaniliepulver, citronsaft og skal med tamari, olivenolie og peber.
Lad salaten trække inden servering i minimum 30 minutter.

onsdag den 4. december 2013

Pebernødder - opskrift fra lagekagehuset


Pebernødder er fantastisk, og en nødvendighed i julen.
Opskriften er taget herfra, og der er til cirka 4 plader.

Pebernødder: 
250 g blødt smør
250 g sukker
1 dl fløde
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. peber
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
500 g hvedemel

Rør sukker og smør sammen. Tilsæt fløde. Bland hvedemel med krydderier og ælt det i dejen. Ælt godt igennem og tril dejen til pølser.
Skær pølserne i cirka 1 cm.
Sæt dem på bageplader med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 10 minutter.

tirsdag den 3. december 2013

Bagt kartoffelmos


Bagt kartoffelmos:
600 g skrællede kartofler
2 æg
1 tsk. groft salt
peber

Kog kartoflerne i vand til de er godt møre. Hæld vandet fra, damp kartoflerne tørre og mos dem. Pisk æggene i mosen. Hæld mosen i 4 smurte skåle og bag dem i ovnen ved 200 grader, indtil de er godt hævede og fået farve.

mandag den 2. december 2013

Madplan uge 49

Mandag: Rester af sushi fra søndag med grøn salat
Tirsdag: Pandekageroulade med grøn salat
Onsdag: Hjemmelavet hønsekødssuppe
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Rester fra tirsdag
Lørdag: Grønlangkål med frisk grønkål. Hertil kogt hamburryg og brunede kartofler
Søndag: Grøn salat med brød