Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

onsdag den 26. februar 2014

Hjemmelavet frisk pasta med æg

Jeg har fået denne fantastisk kogebog i julegave. Den hedder "Hjemmelavet - franske lækkerier fremstillet fra grunden", og den indeholder så mange lækre ting lige fra pasta til smør, chutney og pestoer.
Vi har lånt mine forældres pastamaskine med hjem, og derfor måtte vi begive os i kast med at lave pasta.
I starten var det lidt svært, men med det samme man får styr på det var det faktisk nemt nok, og resultatet fantastisk.



Hjemmelavet pasta med æg - til cirka 300 g pasta:
150 g hvedemel
50 g durum mel
2 æg
1 knsp. salt
½ spsk. olivenolie

Bland de to slag mel sammen og hæld blandingen ud i et bunke på køkkenbordet. Lav en dyb fordybning i midten og slå æggene ud heri.
Tilsæt salt og rør rundt i æggene med en gaffel og rør melet ind lidt af gangen med gaflen.
Tilsæt olivenolien og arbejd alt melet ind i dejen med fingrene.
Ælt dejen til den er blank og smidig. Tril den til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvile 1-2 timer i køleskabet.

Tag cirka 60 g dej af gangen og pres klumpen flad med hånden. Drys med lidt mel og kør den igennem pastamaskinen med valserne længst fra hinanden. Gentag indtil dejen har en form som et rektangel. Bliv ved med at gentage processen med mindre og mindre afstand mellem valserne. Tilsidst køres den igennem den ønskede form.

Drys den færdige pasta med en smule mel, så det ikke klistre sammen mens det venter på at skal koges.

Kog i rigeligt med vand i cirka 3 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar