Da jeg faldt over opskriften hos Valdemarsro var vi nødt til at prøve den. Jeg elsker krydret og stærk mad, og især asiatisk og indisk mad er fortrukne. Da vi aldrig har prøvet at lave det selv før, var det en oplagt mulighed, og da vi i forvejen har mange forskellige krydderier i skabet, er det også en overkommelig mulighed.
Tikki Chicken Masala:
Marinaden:
2 dl yoghurt
4 fed presset hvidløg
3 tsk. finthakket frisk ingefær
3 tsk. garam masala
1½ tsk. gurkemeje
1 tsk. chiliflager
1 tsk. stødt nelliker
2 tsk. salt
2 lime
600 g kyllingebryst
Saucen:
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 tsk. finthakket frisk ingefær
2 spsk. olie
4 spsk. tomatpuré
2 tsk. gurkemeje
50 g mandler, finthakket
3 dl vand
1 dl piskefløde
Salt og peber
Marinaden: Bland yoghurt med hvidløg, ingefær, garam masala, nelliker, gurkemeje, chiliflager, salt og limesaft.
Bland det godt sammen.
Skær kyllingen ud i tykke strimler (½ cm.) og vend det i marinaden. Stil blandingen i køleskabet i cirka 4 timer.
Efter kyllingen har stået i marinanden kommes kyllingen og marinaden i et ovnfastfast og sættes i en forvarmet ovn ved 240 grader i 15 minutter.
Saucen: Sauter løgene i olien til de er blanke. Tilsæt hvidløg, mandler, ingefær og tomatpuré, gurkemeje og vand. Kog op og lad saucen simre i 5 minutter. Kom kyllingen og marinaden fra det ovnfaste fad i saucen. Varm godt i gennem og tilsæt fløden.
Smag til med salt og peber.
Servér med ris, naanbrød og agurk/myntesauce.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar