Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

tirsdag den 24. september 2013

Cremet kartoffel-porre suppe med dukkah


Opskriften blev fundet hos Sæson for god smag, og er et virkelig lækkert alternativ til den klassiske og til tider lidt kedelige kartoffel-porresuppe.

Kartoffel-porre suppe:
500 g kartofler
3 porrer
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt fennikelfrø
1 liter grøntsagsbouillon
2½ dl kokosmælk

Dukkah;
20 g mandler
20 g hasselnødder
1 spsk. sesamfrø
1 spsk. stødt spidskommen
2 tsk. fennikelfrø
2 tsk. stødt spidskommen
1½ tsk. sorte peberkorn
½ tsk. flagesalt

Suppe: Skræl kartoflerne. Rens porrerne og skær i skiver. Varme oliven i en gryde og svits kartofler og porrer sammen med presset hvidløg og krydderier, uden at det tager farve. Hæld bouillon over grøntsagerne og læg låg på gryden og lad suppen simre i cirka 15 minutter. Hæld kokosmælk i suppen og smag til med salt og peber.

Dukkah: Rist nødder og sesamfrø på en tør pande til de får farve. Hak dem groft. Rist krydderier og peberkorn på panden til de begynder at dufte og stød dem i en morter. Bland krydderierne med nødder, sesamfrø, og salt. Afkøl blandingen.

Server suppe med dukkah på toppen og eventuelt noget godt brød.

4 kommentarer:

  1. Hej.
    Tak for en dejlig og inspirerende opskrift. Jeg har lavet kartoffelsuppe mange gange efterhånden, så det er dejligt at se en lidt anderledes opskrift, så man kan eksperimentere lidt. Når jeg skal lave retten, tror jeg dog også, at jeg vil putte karry i suppen. Kartoffelsuppe og karry hænger for mig fantastisk godt sammen.
    Mvh. Malene

    SvarSlet
  2. Hej Malene.
    Jeg er glad for at du kan lade dig inspirere. Kartoffelsuppe bliver hurtigt lidt kedeligt, og jeg har ikke rigtig kunne finde ud af at variere den, så jeg vidste også jeg var nødt til at prøve den, da jeg faldt over denne opskrift.
    Det kan være jeg skal bruge med karry næste gang - tak for tippet.

    SvarSlet
  3. Det er så første gang vi i familien har fået Cremet kartoffel-porre suppe med dukkah til aftensmad og det er bestemt ikke sidste gang det smager virkelig godt
    Mange tak for godt indlæg

    SvarSlet
  4. Godt I kunne lide den, Sofie :-)

    SvarSlet

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar