Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

onsdag den 4. september 2013

Mirabellesaft



Lige nu boomer med mirabeller i massevis. Så mange at man ligefrem træder i dem når man går en tur. Derfor tænkte jeg, at man da kunne bruge dem til noget fornuftigt udover bare at spise dem, når man går forbi et træ. Derfor foretog jeg en søgning på google, som gav en væld af muligheder. Valget blev denne fantastisk mirabelle saft, som ikke bare ser skøn ud, men også smager skønt!
Opskriften på Mirabellesaften havde en langt større mængde af sukker, men jeg smagte på det, og synes det er sødt nok i forvejen. Jeg ved ikke om det er fordi mine mirabeller er mere søde end andre eller om det er fordi jeg i forvejen ikke bryder mig om for sød saft.

Mirabellesaft:
5 kg mirabeller
Vand
1 kg sukker
Atamon

Skyld mirabellerne godt inden brug. Læg dem i en gryde og dæk 2/3 af bærrene med vand. Læg låg på og brug vandet i kog. Lad det simre i cirka 20-25 minutter.
Sigt saften fra frugtkødet. Kom saften tilbage i gryden og bland den med sukkeret. Lad saften koge cirka 5-10 minutter uden låg.
Skyl en glasflaske med atamon, og hæld saften på flaske. Luk til og stil på køl.

Resten af saften lod jeg blive lunken og hældte den derefter på fryseposer og puttede resten af saften i fryseren.

2 kommentarer:

  1. Hej Elisabeth, når saften er kommet på flaske, og man skal drikke det, skal den så blandes, saft og vand.

    SvarSlet

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar