Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

tirsdag den 10. september 2013

Thaisuppe med kylling og champignon (af resterne fra barbecuekyllingen)


Jeg så et opslag hos Spis med omkring måderne at bruge en hel kylling på. Og da vi i forvejen skulle have barbecuekylling var det oplagt at kigge på denne opskrift, i forhold til at bruge resterne. Det gode kyllingekød skal jo nødigt gå til spilde.

Thaisuppe med kylling og champignon:
Rester af kyllingekødet
250 g champignoner, skåret i skiver
1 spsk. finthakket ingefær
1 stor rød chili i tynde skiver
3 forårsløg i tynde skiver
4 fed hvidløg, presset
1 tsk. rød karrypasta - der er meget forskel på styrken. Min er fra en thaiforretning og meget stærk.
2 knuste kaffir limeblade
1 ½ l hønsebouillon
1 spsk. fish sauce
Olie til stegning

Fjern kyllingekødet fra benene og skær dem i mindre stykker. Brun det i lidt olie i en gryde. Tilsæt champignon. Tilsæt ingefær, chili, forårsløg, hvidløg, karrypasta, limeblade, bouillon, fish sauce. Lad suppen koge op og lad den stå cirka 5-10 minutter ved middel varme.
Suppen kan eventuelt serveres med nudler tilsat suppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar