Velkommen til
Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele
onsdag den 18. september 2013
Linsedeller
Da jeg så denne opskrift på madblogs.dk var jeg nødt til at prøve dem. Disse linsedeller smager fantastisk! Normalt er det ikke et hit herhjemme når der bliver lavet mad uden kød, men selv manden synes det er gode. Han bad endda om at få resterne med i madpakke. Det skal siges at de virkelig er gode kolde.
For at give dem lidt mere fylde tilsatte jeg frosne snittede grønne bønner, som lige havde fået overhældt kogende vand.
Linsedeller:
250 g tørrede røde linser
125 g grahamsmel
1 løg
3 fed hvidløg
1 æg
Grønne bønner efter behag
Salt og peber
Citronsaft
Olie til at stege i
Skyld linserne grundt i flere hold vand, indtil vandet bliver mere klart. Kog linerne i rigeligt vand tilsat salt indtil konsistensen er som grød. Der er meget forskel på for lang tid linser skal have, så prøv dig frem.
Dræn det meste af vandet fra.
Hak hvidløg og løg fint.
Kom i en skål og tilsæt linserne. Tilsæt æg og rør det hele sammen. Tilsæt de grønne bønner.
Tilsæt mel lidt efter lidt indtil dejen har konsistent som frikadelledej. Det er ikke sikkert at alt melet skal bruges, eller der skal bruges mere - det kommer meget an på vandindholdet af de færdigkogte linser.
Smag til med salt, peber og citron.
Hvis du ikke har lyst til at smage på dejen, og du lave en lille prøve-delle på panden.
Steg dellerne på en pande ved middelvarme indtil dellerne har fået en skorpe.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tak for opskriften :)
SvarSlet