Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

torsdag den 15. maj 2014

Blomkålspuré med blomkålsknas


Blomkålspuré med blomkålsknas:
1 blomskålshoved
2 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
25 g mandler
1 spsk. smør
Salt
1 lille håndfuld grofthakket persille

Del blomkålen i små buketter, og skær stokken i små terninger. Tag cirka halvdelen fra og del dem i ekstra små buketter uden stok. Vend dem i olivenolie og citronsaft og sæt dem til side.
Rist mandlerne på en tør pande, drys med salt og hak dem groft.

Kom resten af blomål og stok i letsaltet vand og kog indtil kålen er mør.
Hæld vandet fra og mos det let med smørret. Smag til med salt.

Bland de små buketter med mandler og hakket persille og drys dem over den varme mos ved servering.

Vi serverede mosen sammen med regnbueørred samt grønne bønner.

Opskriften er lavet med inspiration fra femina.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar