Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

torsdag den 29. maj 2014

Pestosnegle




Til aspargessuppen ville jeg bage nogle brød til. Da jeg faldt over Pestosneglene, tænkte jeg at de ville passe super godt til suppen samt de vil være gode i madpakke. Derudover var det en oplagt mulighed for at bruge den ramsløgspesto, der ligger på lager i fryseren.

Pestosnegle:
25 g gær
5 dl lunkent vand
3 dl rugmel
6 dl hvedemel
2 tsk. salt
1 spsk. sirup

Pesto efter eget valg - her er brugt ramsløgspesto.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt rugmel. Rør det ud i vandet og tilsæt så salt, sirup og halvdelen af hvedemelet.
Ælt dejen og tilsæt resten af hvedemelet. Ælt grundigt. Dæk med et viskestykke og lad den hæve 60 minutter.

Strø en god mængde mel ud på køkkenbordet og spred det godt. Rul dejen ud på bordet med en kagerulle.
Smør pesto på dejen, og rul den sammen på den lange side.
Beklæd to bageplader med bagepapir og skær dejrullen ud i passende stykker.
Lad sneglene efterhæve 15-20 minutter. Pensl dem med mælk og bag dem ved 210 grader i 20-25 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar