Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

onsdag den 28. maj 2014

Marokkansk pebergryde med æg


En virkelig virkelig lækker ret, som jeg, efter have set den hos Kødfri fredag, har glædet mig til at lave den. Jeg var dog lige nødt til at vente på et godt tilbud på peberfrugter.
Retten bliver især lækker med drysset hakket koriander - specielt på couscousen.

Marrokansk pebergryde med æg:
1 spsk. spidskommen
1 stort løg, skåret i både
4 fed hvidløg, hakket
1/4 dl olivenolie
4 store peberfrugter i forskellige farver, skåret i strimler
½ kg squash (cirka 2 i supermarkeds størrelser), skåret i 3 mm tykke, halve skiver
2-3 tsk. stødt kanel
chili efter smag
2 spsk. hakket ingefær
Citronsaft
Salt og sukker
4 æg
Hakket koriander eller eventuelt persille


Rist spidskommen på en tør pande. Hæld olivenolien i panden. Tilsæt læg og hvidløg. Svits til løgene er gyldne.
Tilsæt peberfrugterne i strimler og svits et øjeblik.
Tilsæt squash i skiver, kanel, chili samt ingefær. Svits endnu et par minutter og tilsæt 1 dl vand i panden.
Lad det koge op.
Smag retten til med chili, knael, citronsalt, salt og et nip sukker.
Nu kan man vælge at hælde grøntsagerne over i et ildfast fad eller lade det være i panden (hvis den kan gå i ovnen).
Lav fire små fordybninger og slå æggene ud heri.
Sæt panden/fadet i ovnen ved 200 grader i 9-11 minutter til æggene er halvfaste.

Drys med hakket koriander og server med couscous.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar