Velkommen til
Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele
lørdag den 29. marts 2014
Gulerodsrugbrød med surdej
Brødet fik en lidt sjov form, da det hævede ret meget op, og da jeg kun har silikoneforme, og derfor bevarede det ikke formen særlig pænt. Jeg må have fat i en rigtig rugbrødsform.
Opskriften er lavet med inspiration herfra.
Gulerodsrugbrød med surdej:
6 dl lunkent vand
12½ g gær
180 g surdej
600 g rugmel
100 g hvedemel
100 g skårne rugkerner
1½ spsk. salt
200 g revne gulerødder
Græskarkerner til pynt
Opløs gøren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen de revne gulerødder.
Ælt dejen godt igennem på røremaskine - gerne 10 minutter.
Tilsæt gulerødderne og ælt dejen i 2 minutter mere.
Lad dejen hæve tildækket og lunt cirka 2 timer.
Kom dejen op i 1 smurt rugbrødsform og tryk dejen godt ned i formen med en våd dejskraber. Drys eventuelt med græskarkerner.
Lad rugbrødet efterhæve tildækket og lunt indtil dejen er hævet op til kanten af formen - det tager cirka 1½ time.
Sæt brædet i en forvarmet ovn på 200 grader, der med det samme skrues ned til 170 grader.
Bages i cirka 1 time og 15 minutter.
Når brødet er færdigbagt, skal det pakkes ind i et fugtigt viskestykke. På den måde undgås en hård skorpe.
Du kan læse mere om surdejensprocessen her.
fredag den 28. marts 2014
Jordskokkesalat med granatæble og persille
Jordskokkesalat med granatæble og persille:
500 g jordskokker
Kerner fra 1 granatæble
Saften fra 1 lime
1 spsk. olivenolie
1 håndfuld bredbladet persille
Vask jordskokkerne grundigt og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern.
Pisk lime og olivenolie sammen og vend jordskokkerne heri.
Vend granatæblekerner og hakket persille i salaten. Salaten er nu klar til servering.
Server den sammen med de lækre chaikrydrede kødboller.
Opskriften har inspiration fra Vanløse Blues.
torsdag den 27. marts 2014
Aspargessuppe
Den sidste rest af vores hønsekødssuppe blev brugt på en lækker aspargessuppe.
Opskriften er med inspiration fra Arla.
Aspargessuppe:
20 g smør
4 tsk. hvedemel
2 ds. aspargessnitter
Cirka 7,5 dl hønsekødssuppe/bouillon
1 dl milda fløde 4 %
Salt og peber
Dræn asparges - gem væde. Blend 1 dåse aspargessnitter med 2,5 dl hønseboullon til blandingen er jævn.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt hvedemel under piskning. Pisk bouillon og noget af aspargesvæden (så den får en god smag af asparges), og pisk godt for at undgå klumper. Tilsæt aspargespuréen og eventuelt mere hønsebouillon, for at få den rigtige konsistent/tykkelse.
Rør fløden i og bring suppen i kog. Smag til med salt og peber.
Tilsæt den sidste dåse drænede aspargessnitter og varm suppen kort igennem cirka 2 minutter.
onsdag den 26. marts 2014
Chaikrydrede kødboller
Chaikrydrede kødboller (4 spyd á 3 kødboller):
400 g hakket kylling
2 skiver bacon
1 lille løg, finthakket
1 æg
1 spsk. tørret mynte
1 spsk. tørret ramsløg
1 håndfuld rosiner, hakket
½ dl kokosmel
1 tsk. kanel
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt nelliker
½ tsk. stødt koriander
2 tsk. salt
½ tsk. peber
Rør kyllingekødet med alle ingredienserne og sæt det i køleskabet i 10 minutter.
Form 12 kødboller, og vikl ½ skive bacon om 4 kødboller, eller så mange som du ønsker,
Kom kødbollerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 20 minutter.
Herefter sættes de på spyd med 3 kødboller på hver.
Server dem sammen med den lækre jordskokkesalat.
Endnu en skøn opskrift der er lavet med inspiration fra Vanløse Blues.
tirsdag den 25. marts 2014
Rødbede/grape salat
Rødbede/grape salat:
400 g rødbede
2 grapefrugter
Evt. bredbladet persille til pynt
Dressing:
1 spsk. grov dijonsennep
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
Salt og peber
Kog rødbederne i 30-40 minutter til de er møre. Lad dem køle lidt af inden de smuttes inder koldt vand.
Pisk alle ingredienserne sammen til dressingen.
Skær rødbederne i tern og vend dem i dressingen.
Skær skrællen af grapefrugterne og skær kødet i tern.
Anret grapefrugterne på et fad og fordel rødbederne i midten ovenpå.
Top eventuelt med lidt persille.
Opskriften er lavet med inspiration fra Vanløse Blues.
mandag den 24. marts 2014
Madplan uge 13
Mandag: Spaghetti Meatball Tomato Soup
Tirsdag: Cassoulet med bønner, bacon og hvidvin. Hertil grøn salat
Onsdag: Rester fra tirsdag
Torsdag:Rødbederåkost med hvide bønner, løg og persille. Hertil rester af farsbrød fra fryseren.
Fredag: Græsk kebab (Souvlaki) med tzatziki og mynte. Hertil grøn salat
Lørdag: Appelsinpandekage med and og gulerødder. Hertil hvidkålssalat
Søndag: -----------------------
Tirsdag: Cassoulet med bønner, bacon og hvidvin. Hertil grøn salat
Onsdag: Rester fra tirsdag
Torsdag:
Fredag: Græsk kebab (Souvlaki) med tzatziki og mynte. Hertil grøn salat
Lørdag: Appelsinpandekage med and og gulerødder. Hertil hvidkålssalat
Søndag: -----------------------
søndag den 23. marts 2014
Tarteletter med høns i asparges
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at bruge kyllingen fra den hønsekødssuppe, jeg lavede for nogle måneder siden - og som planlagt skulle den og lidt af suppen bruges på tarteletfyld.
Det er ikke just slanke mad, men ikke desto mindre er tarteletter virkelig godt!
Resten af af den resterende suppe skal bruges til aspargessuppe.
Tarteletter med høns i asparges:
Tarteletter
Hønsekødssuppe fra den kogte kylling
Kogt kyllingekød
2 ds. aspargessniter
Væden fra aspargessnitterne
Margarine
Mel
Salt og peber
Smelt lidt fedtstof i en gryde, tilsæt mel og pisk sammen. Tilsæt lidt væske (suppe og væden fra aspargessnitterne) lidt efter lidt og pisk godt hver gang for at få klumperne pisket ud. Bliv ved med at tilsæt væske indtil den ønskede tykkelse er nået.
Tilsæt kyllingekødet og aspargessnitter og lad det varme godt igennem. Smag til med salt og peber.
Lun tarteletterne og fyld dem med den hjemmelavede høns i asparges.
lørdag den 22. marts 2014
Risotto med laks og fennikel
Risotto med laks og fennikel:
2 laksebøffer
150 g risotto ris
1 fennikel
1 løg, finthakket
2 dl hvidvin
1 liter grøntsagsbouillon
1 stor håndfuld revet parmesan
Salt og peber
Del fennikel i to og læg den ene til side. Hak den anden halvdel fint.
Varm lidt olivenolie op i en gryde og sauter løg og fennikel nogle minutter. Tilsæt ris og sauter igen nogle minutter. Tilsæt vin og lad det fordampe.
Skru ned for varmen og tilsæt lidt grøntsagsbouillon - lad risene opsuge inden du igen tilsætter mere grøntsagsbouillon. Fortsæt sådan indtil risene er møre og har suget det meste af bouillonen.
Bag imens laksebøfferne i ovnen cirka 10 minutter ved 200 grader - de må ikke være helt færdige - det bliver de når de kommer i den varme risotto. Pil dem herefter i små stykker.
Skær den anden halvdel fennikel i ultratynde skiver - eventuelt på mandolinjern.
Når risottoen er ved at være fyldigt og cremet vendes laksestykkerne forsigtigt i. Lad dem koge med cirka 1 minut, før der slukkes for varmen. Nu tilsættes osten. Smag det hele til med salt og peber.
Server risottoen med fennikelstrimler ovenpå samt bredbladet persille.
fredag den 21. marts 2014
Arabisk salat
Endnu en skøn salat med inspiration fra Vanløse Blues.
Arabisk salat:
1 lille kinaradise
3 store gulerødder
Kernerne fra et granatæble
1 lille håndfuld bredbladet persille, finthakket
100 g feta
Tahindressing:
1 spsk. tahin
4 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
4 spsk. vand
Pisk alle ingredienserne sammen til dressingen, så den har en tynd og cremet konsistent.
Skræl kinaradise og gulerødderne og skær dem i tændstik-tynde stave. Jeg brugte mit mandolinjern, men man kan også bruge en julienneskræller eller gøre det i hånden.
Tag kernerne ud af granatæblet og kom det i en skål sammen med kinaradise, gulerødder, hakket persille og vend dressingen heri. Smuldrer fetaen henover, og vend igen forsigtigt.
torsdag den 20. marts 2014
Koteletter i fad - Thai style
Koteletter i fad - Thai style (2 pers):
2 svinekoteletter
150 g ananas i tern - fx fra dåse
1 lille rød chili, finthakket
50 g mandler, grofthakket
½ spidskål i tynde strimler
2 spsk. fiskesauce
2 cm ingefær, skrællet og finthakket
Tænd ovnen på 200 grader.
Brun koteletterne af på en pande med lidt olie. Læg dem herefter i et ildfast fad og sæt fadet i ovnen i cirka 15 minutter.
På den samme pande tilsættes lidt olie og der skrues helt op for blusset.
Kom ananas, chili og mandler på. Vend og tilsæt spidskål. Sauter det kort og tilsæt fiskesauce samt ingefær.
Tag koteletterne ud og hæld grøntsagsblandingen over kødet. Sæt det tilbage i ovnen i 4 minutter.
Opskriften er lavet med inspiration fra GO KUR 2014, uge 3
onsdag den 19. marts 2014
Mexicansk suppe med majs
Mexicansk suppe med majs:
300 g hakket oksekød
2 løg, finthakket
2 gulerødder, i små tern
1 spsk. olie
5 fed hvidløg, finthakket
1 liter hønsebouillon
1 ds hakkede tomater
70 g tomatkoncentrat
250 g majskerner fra frost
1½ tsk chiliflager
1 ds kidneybønner
Salt og peber.
Svits kødet i olien til det har skiftet farve. Tilsæt løg, hvidløg og gulerødder og svits endnu cirka 2 minutter.
Tilsæt de øvrige ingredienser og kog op. Lad suppen snurre under låg i cirka 15 minutter. Smag til med salt og peber.
tirsdag den 18. marts 2014
Røget medister med citrussalsa
Røget medister med citrussalsa:
400 g røget medister
4 mindre appelsiner
4 store tomater
1 rødløg
1 lime
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
1 knsp. cayennepeber
Skær medisteren i tynde skiver. Skæl og skær appelsinerne i tern. Skær tomaterne i små tern. Skræl og hak løget fint. Kom det hel op i et ildfastfad.
Halver limen og pres saften ud. Bland saften med olie, salt og cayennepeber. Hæld dressingen over medister-blandingen og vend rundt.
Kom fadet i ovnen ved 225 grader i 15 minutter.
Server med kartoffelmos og grønne bønner.
mandag den 17. marts 2014
Madplan uge 12
Mandag: Aspargessuppe
Tirsdag: Chaikrydrede kødboller med jordskokkesalat
Onsdag: Pastasalat med rester. Hertil hvidkålssalat med forskellige rester fra grøntsagsskuffen (rødløg, peberfrugt osv.)
Torsdag: ------------
Fredag: Rester fra fryseren
Lørdag: Ribbensteg med tilbehør og rødkålssalat
Søndag: Linse-spinatdahl med toppingsalat. Hertil appelsinsalat med marinerede rødløg
Tirsdag: Chaikrydrede kødboller med jordskokkesalat
Onsdag: Pastasalat med rester. Hertil hvidkålssalat med forskellige rester fra grøntsagsskuffen (rødløg, peberfrugt osv.)
Torsdag: ------------
Fredag: Rester fra fryseren
Lørdag: Ribbensteg med tilbehør og rødkålssalat
Søndag: Linse-spinatdahl med toppingsalat. Hertil appelsinsalat med marinerede rødløg
søndag den 16. marts 2014
Grov risengrød
Jeg elsker risengrød, men når det er til hverdag vil man gerne have lidt mere fylde og sundhed inkorporeret. Derfor var jeg også nødt til at prøve denne, da jeg så den hos Arla.
Server den med æblerelish, æblemos eller æblemarmelade.
Jeg serverede den med en hjemmelavet æblemarmelade med kanel og ingefær.
Grov risengrød (4 pers):
3 dl vand
125 g grødris
100 g kruska - eller anden kornblanding
1 liter minimælk
½ tsk salt
Kom vand, ris og kruska i en gryde og bring det i kog. Kog blandingen under omrøring i cirka 1 minut. Tilsæt mælk og bring blandingen atter i kog. Kog ved svag varme under låg i cirka ½ time. Rør af og til.
Tilsæt salt og smag til.
Hvis grøden er lidt for tynd kan man koge den uden låg i cirka 2 minutter.
lørdag den 15. marts 2014
Surdej
Surdej:
5 dl vand
250 g hvedemel
200 g fuldkornsmel af eget valg
50 g rugmel
Det hele blandet godt og første dag skal den stå i glasset uden låg i 2 timer, for at surdejen at blive sat godt igang. Herefter sættes låget på og surdejen får lov at arbejde.
De næste 8 dage røres der er i surdejen hver morgen og aften for at forhindre at melet synker til bunds og rådner. Og surdejen skal selvfølgelig bare stå på køkkenbordet ved stuetemperatur.
Bruger man ikke af surdejen i mere end højest 3 dage, skal man "snyde" den og kassere noget af den og tilsætte nyt mel og vand.
Skal den ikke bruges i længere tid, kan man sætte den i køleskabet i op til 14 dage, men når man vil bruge den igen skal den i stuetemperatur og tilsvarende fyldes op igen.
Herefter er det en god idé at afvente 1 døgnstid eller i det mindste til surdejen har nået stuetemperatur.
Genopfyldning kan være alt efter hvor meget man bruger - her er der cirka taget cirka 1 dl surdej;
1 dl vand
50 g hvedemel
35 g fuldkornsmel af eget valg
15 g rugmel
fredag den 14. marts 2014
Rugboller med surdej
Det er nok de bedste boller jeg længe har bagt - så de kan virkelig anbefales. De har en lidt sej og sprød skorpe som virkelig er et hit herhjemme.
Opskriften er lavet med inspiration fra The food club.
Rugboller med surdej:
1 dl surdej
5 dl koldt vand
1 ært gær
15 g salt
Ca. 200 g rugmel
Ca. 400 g hvedemel
Rør gær, vand og surdej sammen. Tilsæt salt, rugmel og hvedemel og rør dejen sammen på en røremaskine.
Ælt dejen på røremaskinen i cirka 10 minutter indtil dejen begynder at være smidig og slippe skålens kanter.
Når dejen er godt æltet sammen sættes der film over skåles og der lukkes sammen med en elastik.
Sæt den på køl i mellem 10-20 timer. Dejen tages ud af køleskabet og står herefter ved stuetemperatur i minimim 1 time.
Nu vendes dejen ud på et godt meldrysset bord og formes til boller.
Varm ovnen op til 250 grader og bag bollerne i cirka 20 minutter - de må gerne være sprøde og mørke.
Jeg brugte en bageplade (som en bagesten) for at gøre bollerne endnu mere sprøde i bunden.
torsdag den 13. marts 2014
Græsk gulerodssuppe
Græsk gulerodssuppe (4-5 pers):
12 store gulerødder
1½ l grøntsagsbouillon
2 tsk. timian
3 dl ærter
3 porrer
Salt og peber
Skræl gulerødderne og skør dem i skiver på cirka 1 cm. Kog dem godt møre i bouillon tilsat timian.
Skær porrerne i ringe.
Blend gulerødderne og tilsæt porrer og ærter. Kog op og smag til med salt og peber.
Server eventuelt med en skefuld yoghurt på toppen.
Suppen er lavet med inspiration herfra.
onsdag den 12. marts 2014
Æble-selleri slaw
Endnu en skøn opskrift, hvor der er hentet inspiration fra Vanløse Blues. I skulle prøve at kigge forbi hendes blog, for der er godt nok rigtig meget inspiration at hente til skønne salater.
½ stort knoldselleri - eller et helt lille
2 æbler
Saften fra en lille citron
1 dl fromage fraiche
1 håndfuld hasselnødder, grofthakket
Persille, finthakket
Salt og peber
Skræl selleri og del den ud i passende stykker. Skyl og skær æblerne ud i kvarte og fjern kernehus.
Riv både knoldselleri og æbler groft.
Pres citronsaft udover, så det ikke bliver brunt.
Smag fromage frais til med salt og peber. Hak persille og hasselnødder. Gem lidt nødder til pynt.
Bland alle ingredienserne sammen med dressingen og drys med hakkede hasselnødder.
½ stort knoldselleri - eller et helt lille
2 æbler
Saften fra en lille citron
1 dl fromage fraiche
1 håndfuld hasselnødder, grofthakket
Persille, finthakket
Salt og peber
Skræl selleri og del den ud i passende stykker. Skyl og skær æblerne ud i kvarte og fjern kernehus.
Riv både knoldselleri og æbler groft.
Pres citronsaft udover, så det ikke bliver brunt.
Smag fromage frais til med salt og peber. Hak persille og hasselnødder. Gem lidt nødder til pynt.
Bland alle ingredienserne sammen med dressingen og drys med hakkede hasselnødder.
tirsdag den 11. marts 2014
Restemad: Quesadillas
Quesadillas var hvad vi fik ud af resterne af den chili con pollo, der blev lavet dagen før.
De er super nemme at lave, og kræver ikke ret meget - og rigtig meget i Stop Madspild-ånden
Quesadillas:
Rest af hvad du lige har - vi brugte vores rest af chili con pollo
Revet ost
Tortillas
Bred chili con pollo ud på en tortilla. Drys med ost og læg en anden herovenpå. Tryk godt sammen og giv den 20 minutter i ovnen. Læg eventuelt en flad tallerken ovenpå quesadillaen, så det giver et varigt tryk under tilberedningen.
mandag den 10. marts 2014
Madplan uge 11
Mandag: Mexicansk suppe med majs
Tirsdag: Rester fra fryseren
Onsdag: Rester fra mandag
Torsdag: Koteletter i fad Thai Style. Hertil rødbede/grape salat
Fredag: Laks en papilotte med ris. Hertil arabisk salat
Lørdag: -------------------
Søndag: Tarteletter med hjemmelavet hønsekøds/asparges fyld. Hertil grøn salat
Tirsdag: Rester fra fryseren
Onsdag: Rester fra mandag
Torsdag: Koteletter i fad Thai Style. Hertil rødbede/grape salat
Fredag: Laks en papilotte med ris. Hertil arabisk salat
Lørdag: -------------------
Søndag: Tarteletter med hjemmelavet hønsekøds/asparges fyld. Hertil grøn salat
fredag den 7. marts 2014
Coleslaw med spidskål
Coleslaw med spidskål:
1 lille spidskål, fintsnittet
2 store gulerødder, groftrevet
3 stilke bladselleri, fintsnittet
75 g rosiner
1½ dl fromage frais
1 tsk. sukker
1 tsk. hvidvins eddike
Salt og peber
Bland alle grøntsagerne med rosinerne.
Rør dressingen sammen og smag den til.
Vend grøntsagerne i dressingen.
Tilsæt eventuelt en håndfuld saltede peanuts.
Opskriften er fundet hos Vi Skal Spise.
torsdag den 6. marts 2014
Linsegryde
Linsegryde (4-5 pers):
250 g røde linser
6 kardemommekapsler
1 spsk. fennikelfrø
4 spsk. olivenolie
2 store løg
4 fed hvidløg
1 chili
2 tsk. gurkemeje
2 spsk. finthakket ingefær
8 dl hønsebouillon
450 g kartofler
250 g pastinak
400 g gulerødder
4 stængler bladselleri
2 dl fløde
Salt, peber og sukker
limesaft
Skyl linserne godt og afdryp dem.
Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med fennikelfrø.
Rist kardemomme og fennikelfrø i en tør gryde indtil de begynder at dufte. Tilsæt olivenolien.
Hak løg, hvidløg og chili og kom dem i gryden. Svits til løgene er klare.
Tilsæt gurkemeje, ingefær, linser og hønsebouillon. Kog linserne under låg i 10 minutter.
Skær kartofler og pastinak i terninger. Tilsæt dem og kog i endnu 10 minutter.
Skær bladselleri og gulerødder i skiver og kom dem i gryden. Lad det simre endnu 5-10 minutter.
Tilsæt fløde og smag til med salt, peber, sukker og limesaft.
Opskriften er lavet med inspiration herfra.
tirsdag den 4. marts 2014
Chili con pollo
Chili con carne er en fantastisk ret, som jeg aldrig kan få nok af. Specielt om vinteren. Denne er en version som erstatter den traditionelle, som er med oksekød. Men denne version er heller ikke værst.
Chili con pollo:
450 g hakket kylling
2 spsk. olie
2 løg, finthakket
5 fed hvidløg, finthakket
1 rød peberfrugt, skåret i mindre tern
3 stængler bladselleri, skåret i skiver
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
½ tsk. chiliflager
1 ds. flåede tomater
1 ds. chilibønner
1 ds. kidneybønner
1 dl. vand
1 tsk. kalvebouillon
20 g chokolade
Salt og peber
Svits hvidløg og løg i olie til de er gennemsigtige. Tilsæt kylling og brun det. Tilsæt krydderierne og svits det sammen med kødet. Tilsæt peberfrugt og bladselleri og svits dem med cirka 1 minut. Tilsæt bønner, flåede tomater, vand og bouillon og lad retten simre i 30 minutter under låg.
Tag gryden af varmen og rør chokoladen i, og smag til med salt og peber.
Server med drænet yoghurt/creme fraiche/græsk yoghurt samt tortillachips og guacamole.
Opskriften er lavet med inspiration fra Vanløse blues og Valdemarsro
Chili con pollo:
450 g hakket kylling
2 spsk. olie
2 løg, finthakket
5 fed hvidløg, finthakket
1 rød peberfrugt, skåret i mindre tern
3 stængler bladselleri, skåret i skiver
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
½ tsk. chiliflager
1 ds. flåede tomater
1 ds. chilibønner
1 ds. kidneybønner
1 dl. vand
1 tsk. kalvebouillon
20 g chokolade
Salt og peber
Svits hvidløg og løg i olie til de er gennemsigtige. Tilsæt kylling og brun det. Tilsæt krydderierne og svits det sammen med kødet. Tilsæt peberfrugt og bladselleri og svits dem med cirka 1 minut. Tilsæt bønner, flåede tomater, vand og bouillon og lad retten simre i 30 minutter under låg.
Tag gryden af varmen og rør chokoladen i, og smag til med salt og peber.
Server med drænet yoghurt/creme fraiche/græsk yoghurt samt tortillachips og guacamole.
Opskriften er lavet med inspiration fra Vanløse blues og Valdemarsro
mandag den 3. marts 2014
Madplan uge 10
Mandag: Lasagne med spinat, kylling og tomatjuice. Hertil coleslaw med spidskål
Tirsdag: Græsk gulerodssuppe med ærter. Hertil hjemmebagt brød
Onsdag: Rester fra mandag. Hertil æble-sellerislaw
Torsdag: Kålssalat med kylling
Fredag: Pizza med parmaskinke og rucola + Kartoffelpizza. Hertil grøn salat
Lørdag: Rester fra fryseren
Søndag: Røget medister med citrussalsa. Hertil kartoffelmos og grønne bønner
Tirsdag: Græsk gulerodssuppe med ærter. Hertil hjemmebagt brød
Onsdag: Rester fra mandag. Hertil æble-sellerislaw
Torsdag: Kålssalat med kylling
Fredag: Pizza med parmaskinke og rucola + Kartoffelpizza. Hertil grøn salat
Lørdag: Rester fra fryseren
Søndag: Røget medister med citrussalsa. Hertil kartoffelmos og grønne bønner
lørdag den 1. marts 2014
Agurk-mynte sauce
Perfekt til Tikka Chicken Masala som vi fik forleden.
Agurk-mynte sauce:
1 håndfuld frisk mynte
1,5 drænet yoghurt
½ agurk
1 tsk. groft salt
0,5 tsk. stødt spidskommen
Skær agurken i skiver og kom alle ingredienserne i en skål. Blend og smag til med salt.
Serveres kold.
Agurk-mynte sauce:
1 håndfuld frisk mynte
1,5 drænet yoghurt
½ agurk
1 tsk. groft salt
0,5 tsk. stødt spidskommen
Skær agurken i skiver og kom alle ingredienserne i en skål. Blend og smag til med salt.
Serveres kold.
Abonner på:
Opslag (Atom)