Velkommen til

Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele

lørdag den 22. marts 2014

Risotto med laks og fennikel


Risotto med laks og fennikel:
2 laksebøffer
150 g risotto ris
1 fennikel
1 løg, finthakket
2 dl hvidvin
1 liter grøntsagsbouillon
1 stor håndfuld revet parmesan
Salt og peber

Del fennikel i to og læg den ene til side. Hak den anden halvdel fint.
Varm lidt olivenolie op i en gryde og sauter løg og fennikel nogle minutter. Tilsæt ris og sauter igen nogle minutter. Tilsæt vin og lad det fordampe.
Skru ned for varmen og tilsæt lidt grøntsagsbouillon - lad risene opsuge inden du igen tilsætter mere grøntsagsbouillon. Fortsæt sådan indtil risene er møre og har suget det meste af bouillonen.
Bag imens laksebøfferne i ovnen cirka 10 minutter ved 200 grader - de må ikke være helt færdige - det bliver de når de kommer i den varme risotto. Pil dem herefter i små stykker.
Skær den anden halvdel fennikel i ultratynde skiver - eventuelt på mandolinjern.
Når risottoen er ved at være fyldigt og cremet vendes laksestykkerne forsigtigt i. Lad dem koge med cirka 1 minut, før der slukkes for varmen. Nu tilsættes osten. Smag det hele til med salt og peber.

Server risottoen med fennikelstrimler ovenpå samt bredbladet persille.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar