Velkommen til
Jeg håber du kan drage nytte af mine opskrifter og oplevelser med forskellige ting. Send mig en kommentar, hvis du har gode ideer som du gerne vil dele
fredag den 14. marts 2014
Rugboller med surdej
Det er nok de bedste boller jeg længe har bagt - så de kan virkelig anbefales. De har en lidt sej og sprød skorpe som virkelig er et hit herhjemme.
Opskriften er lavet med inspiration fra The food club.
Rugboller med surdej:
1 dl surdej
5 dl koldt vand
1 ært gær
15 g salt
Ca. 200 g rugmel
Ca. 400 g hvedemel
Rør gær, vand og surdej sammen. Tilsæt salt, rugmel og hvedemel og rør dejen sammen på en røremaskine.
Ælt dejen på røremaskinen i cirka 10 minutter indtil dejen begynder at være smidig og slippe skålens kanter.
Når dejen er godt æltet sammen sættes der film over skåles og der lukkes sammen med en elastik.
Sæt den på køl i mellem 10-20 timer. Dejen tages ud af køleskabet og står herefter ved stuetemperatur i minimim 1 time.
Nu vendes dejen ud på et godt meldrysset bord og formes til boller.
Varm ovnen op til 250 grader og bag bollerne i cirka 20 minutter - de må gerne være sprøde og mørke.
Jeg brugte en bageplade (som en bagesten) for at gøre bollerne endnu mere sprøde i bunden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Lad mig vide hvad du synes. Jeg sætter altid pris på en kommentar